Bornholmsk borgmester: Tidligere kriser har gjort os klar til energiø

FOLKEMØDET / BORNHOLM: Når Bornholms borgmester, Thomas Thors (S), kan tale om øen som verdens første energiø, kan han tilføje et længere historisk perspektiv på Bornholm.

Thomas Thors var Bornholms Regionskommunes første borgmester fra 2003 til december 2005, og inden kommunesammenlægningen var han siden 1998 borgmester for den daværende Rønne Kommune. 

Når Thomas Thors skal forklare, hvordan Bornholm har vundet EU's Responsible Island Prize som den grønneste ø i EU, starter han med at tale om fiskerikrisen i slutningen af 1980'erne og starten af 1990'erne. 

- Man forbinder jo Bornholm med røget sild og dejlig laks, men nærmest fra den ene dag til den anden, blev laksefiskeriet lukket. Vi har set næsten et helt erhverv forsvinde, og det er voldsomt for et lille samfund, fortæller Thomas Thors. 

Thomas Thors var selv med til at sætte gang i undersøgelserne af mulighederne for havvind i Rønne Havn. Den eksterne konsulentvirksomhed sagde, at der ikke var en fremtid i havvind for Bornholm, men ikke desto mindre tog Rønne Havn chancen og begyndte at positionere sig. 

I dag kan Bornholm se frem til at installere 2 GW havvind i forbindelse med energiøen. I alt skal der de næste 10-20 år installeres 93 GW havvind i Østersøen, hvor Rønne Havn i dag er den førende havn for udskibning af havvindmøller i regionen og derfor bliver kontaktet af virksomheder i både Polen, Tyskland og Sverige vedrørende udskibing af vindmøller. 

Fra krise til mulighed

Krisen spiller en afgørende rolle for Bornholms succes i dag. 

- Vi har kigget ind i en krise. Vi har som mange andre været ramt af de såkaldte udkantsudfordringer med fraflytninger, flere ældre og færre unge og børn. Vi var tidligere 43.000 indbygere i kommunen, men er kommet under 40.000. Nu er det dog begyndt at vende, og vi har nu som mål om at nå op på 42.000, siger Thomas Thors. 

På grund af krisen, er der en større forståelse for, at den grønne omstilling er en unik mulighed for Bornholm og bornholmerne. 

- Hovedparten af bornholmerne kan godt se, at her ligger nogle muligheder for et ny erhvervseventyr, hvor det er muligt at bygge noget af det op, som vi mistede i fiskerikrisen. De kan se, at vi kan tiltrække flere mennesker hertil, få et højere vidensniveau i vores virksomheder, så vi også kan få vendt fraflytningen til befolkningsvækst, siger Thomas Thors.

I denne målsætning er energiøen en "gamechanger", og Bornholm har allerede nu begyndt at kunne se tendens vende til det bedre. 

Det lokale vækstteam Bornholm anbefalede for nyligt, at Bornholm skulle forvandles til et grønt testcenter, hvilket blandt andet skulle indeholde en DTU-afdeling, som samtidig kan bringe flere unge og mere innovation til øen.

Derudover anbefalede vækstteamet, at øen skulle udvikle sig til en enorm tankstation for bæredygtige brændstoffer til de 60.000 skibe, der hvert år sejler forbi øen. 

Kort efter annoncerede et stort konsortium med blandt andre Ørsted, Rønne Havn og Molslinjen, at de var klar til at følge op på den ambition under navnet Bornholm Bunker Hub. 

Folkelig opbakning fortsat afgørende

Bornholms Regionskommune lancerede i 2008 Bright Green Island-strategien, som byggede på tanken om at være et bæredygtigt samfund med økologi, vedvarende energi og bæredygtighed hele vejen rundt. Energiøen er derfor ikke noget nyt.  

Men selvom bornholmerne kan se et nyt regulært erhvervseventyr med udgangspunkt i energiøen, er det dog fortsat vigtigt, at man sikre sig den folkelige opbakning. 

- Det folkelige engagement er centralt. Det er afgørende, at borgerne kan se en mening i, det vi gør, siger Thomas Thors. 

Når Bornholm skal blive til et knudepunkt for havvind, vil det også betyde, at øen skal have en enorm transformerstation på 54 hektar og store kabler, der skal kobles til. 

Derfor er det fx afgørende for Thomas Thors, at det lokale elnetværk skal kunne kobles til de enorme havvindmølleparker, så bornholmerne selv kan få glæde af at blive energiø.

Derudover arbjder borgmester sammen med blandt andet vækstteamet for, at bornholmerne selv skal kunne opføre en borgerejet havvindmøllepark på 100 MW efter åben dør-ordningen. 

- Det er helt utænkeligt, at vi vil lægge ø til, uden selv at få del i strømmen og forsyningssikkerheden, siger Thomas Thors.