Regeringen, arbejdsgivere og fagforeninger er enige: Danmark skal igen satse stort på opkvalificering og efteruddannelse af voksne.
Regeringen og arbejdmarkedets parter er i dag blevet enige om en trepartsaftale, som skal bane vejen for at voksen- og efteruddannelsesområdet styrkes og udvikles de kommende år.
Fagforeninger og arbejdsgiverorganisationer - blandt andet KL - skal arbejde videre med at opstille konkrete mål for indsatsen, og regeringen har lovet at ville skaffe penge til formålet.
Pengene skal findes i forbindelse med det velfærdsudspil, som regeringen fremsætter om få uger.
Samtidig håber regeringen, at efteruddannelse bliver en central del af overenskomstforhandlingerne næste år.
I et slutdokument forpligter de tre parter sig til blandt andet at arbejde for
- en styrkelse af de grundlæggende færdigheder blandt de grupper, som er mest udsatte på arbejdsmarkedet
- en ændring af de styrings- og finansieringsmæssige rammer for efteruddannelse så de fører til større aktivitet
- at uddannelsesinstitutionerne prioriterer at udbyde voksen- og efteruddannelse.
- at finde muligheder for skabe frit optag på det erhvervsrettede voksen- og efteruddannelsesområde.
Regeringen har givet tilsagn om at fagforeninger og arbejdsgiverorganisationer fortsat skal have stor indflydelse på voksen- og efteruddannelsesområdet.
Desuden har man gennemgået forskellige opsparingsmodeller, som kan skabe grundlag for en øget aktivitet og samtidig øge motivationen hos lønmodtagere og virksomheder.
S og K: De svageste skal med
Socialdemokraternes ordfører for voksen- og efteruddannelse, Carsten Hansen, opfordrer nu alle de politiske partier til at følge de gode takter fra trepartsdrøftelserne op med politiske vilje ved forhandlingsbordet.
- Vi har store problemer i det danske samfund, hvor op mod 25 procent ikke får nogen ungdomsuddannelse og frafaldet på mange uddannelserne er alt for store. Alle skal have ret til 12 års uddannelse i Danmark. Samtidigt skal vi gøre det lettere ? ikke sværere ? at man på eget initiativ kan videreuddanne sig, også i sin fremtid, siger Carsten Hansen
Den konservative politiske ordfører, Pia Christmas-Møller, advarer imod at sætte for stive systemer i søen, som kan risikere, at gode ressourcer bliver forkert anvendt.
- Der er behov for fleksible tilbud, som motiverer den enkelte til at lære noget mere. En stor del af problemet for underkvalificerede er, at de måske har dårlige erfaringer fra deres egen skolegang og har behov for skræddersyede løsninger, der giver dem mod og lyst til at lære igen. Vi skal ikke efteruddanne på samlebånd, siger hun.
Meget kan læres på jobbet
I Ledernes Hovedorganisation mener formanden, Svend Askær, at især de ufaglærte skal motiveres til at efteruddanne sig.
- Mange medarbejdere kan mere, end de har papir på. De kompetencer, der er bygget op på jobbet, skal anerkendes og synliggøres. Det vil øge incitamentet til at efteruddanne sig. Vi skal tænke nyt og gøre op med, at kompetenceudvikling er lig med at være på kursus ude i byen eller sidde på skolebænken. Livslang læring er det rigtige samspil mellem kurser, efteruddannelse, læring på jobbet og meget andet, siger han.
Håber på bred aftale
I fagforbundet 3F er forbundssekretær Per Christensen glad for den brede enighed om efteruddannelse.
- I 3F lægger vi vægt på, at de videre reformbestræbelser udmøntes af et bredt flertal i Folketinget. Og at der i Folketinget er en fortsat erkendelse af behovet for at understøtte uddannelsesindsatsen, ikke mindst hvor der er tale om kortuddannede og udsatte grupper på arbejdsmarkedet. En erkendelse, der også kommer til udtryk i vilje til at finansiere tiltagene, siger han.
lg
Fagforeninger og arbejdsgiverorganisationer - blandt andet KL - skal arbejde videre med at opstille konkrete mål for indsatsen, og regeringen har lovet at ville skaffe penge til formålet.
Pengene skal findes i forbindelse med det velfærdsudspil, som regeringen fremsætter om få uger.
Samtidig håber regeringen, at efteruddannelse bliver en central del af overenskomstforhandlingerne næste år.
I et slutdokument forpligter de tre parter sig til blandt andet at arbejde for
- en styrkelse af de grundlæggende færdigheder blandt de grupper, som er mest udsatte på arbejdsmarkedet
- en ændring af de styrings- og finansieringsmæssige rammer for efteruddannelse så de fører til større aktivitet
- at uddannelsesinstitutionerne prioriterer at udbyde voksen- og efteruddannelse.
- at finde muligheder for skabe frit optag på det erhvervsrettede voksen- og efteruddannelsesområde.
Regeringen har givet tilsagn om at fagforeninger og arbejdsgiverorganisationer fortsat skal have stor indflydelse på voksen- og efteruddannelsesområdet.
Desuden har man gennemgået forskellige opsparingsmodeller, som kan skabe grundlag for en øget aktivitet og samtidig øge motivationen hos lønmodtagere og virksomheder.
S og K: De svageste skal med
Socialdemokraternes ordfører for voksen- og efteruddannelse, Carsten Hansen, opfordrer nu alle de politiske partier til at følge de gode takter fra trepartsdrøftelserne op med politiske vilje ved forhandlingsbordet.
- Vi har store problemer i det danske samfund, hvor op mod 25 procent ikke får nogen ungdomsuddannelse og frafaldet på mange uddannelserne er alt for store. Alle skal have ret til 12 års uddannelse i Danmark. Samtidigt skal vi gøre det lettere ? ikke sværere ? at man på eget initiativ kan videreuddanne sig, også i sin fremtid, siger Carsten Hansen
Den konservative politiske ordfører, Pia Christmas-Møller, advarer imod at sætte for stive systemer i søen, som kan risikere, at gode ressourcer bliver forkert anvendt.
- Der er behov for fleksible tilbud, som motiverer den enkelte til at lære noget mere. En stor del af problemet for underkvalificerede er, at de måske har dårlige erfaringer fra deres egen skolegang og har behov for skræddersyede løsninger, der giver dem mod og lyst til at lære igen. Vi skal ikke efteruddanne på samlebånd, siger hun.
Meget kan læres på jobbet
I Ledernes Hovedorganisation mener formanden, Svend Askær, at især de ufaglærte skal motiveres til at efteruddanne sig.
- Mange medarbejdere kan mere, end de har papir på. De kompetencer, der er bygget op på jobbet, skal anerkendes og synliggøres. Det vil øge incitamentet til at efteruddanne sig. Vi skal tænke nyt og gøre op med, at kompetenceudvikling er lig med at være på kursus ude i byen eller sidde på skolebænken. Livslang læring er det rigtige samspil mellem kurser, efteruddannelse, læring på jobbet og meget andet, siger han.
Håber på bred aftale
I fagforbundet 3F er forbundssekretær Per Christensen glad for den brede enighed om efteruddannelse.
- I 3F lægger vi vægt på, at de videre reformbestræbelser udmøntes af et bredt flertal i Folketinget. Og at der i Folketinget er en fortsat erkendelse af behovet for at understøtte uddannelsesindsatsen, ikke mindst hvor der er tale om kortuddannede og udsatte grupper på arbejdsmarkedet. En erkendelse, der også kommer til udtryk i vilje til at finansiere tiltagene, siger han.
lg
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
