dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Brixtofte-kritik af dommens dag

Brixofte er utilfreds med, at de to straffesager mod ham behandles samme dag
15. JUN 2006 14.10
Når der tirsdag falder dom i den del af retssagen mod Peter Brixtofte og Leif Frimand, der kaldes sponsorsagen, forkyndes dommen først, efter at anklagemyndigheden har aflagt sin procedure i de øvrige otte anklagepunkter.

Det er tidligere borgmester Peter Brixtofte alvorligt utilfreds med.
- Højesteret har jo afgjort, at de to sager intet har med hinanden at gøre. Jeg finder det fuldstændigt forkert, at vi først skal høre på anklagerens procedure i måske syv timer, inden der falder dom i en helt anden sag. Sagerne har samme dommer, men forskellige domsmænd, siger Peter Brixtofte til Frederiksborg Amtsavis.

Dommer Peter Garde fra Hillerød Kriminalret oplyser, at beslutningen om afholde retsmøderne samme dag er taget af to hensyn:
- Først og fremmest af hensyn til sagens mange advokater. For eksempel er Peter Brixtoftes og Leif Frimands advokater kraftigt optagede af andre sager, og jeg finder det urimeligt, at de skal reservere yderligere en dag. Endvidere er jeg ikke 100 procent sikker på, at der kan skaffes en retssal til en ekstra dag, siger Peter Garde.

Sponsorsagen, hvor er afgivet dom på tirsdag, kaldes på forhånd den mindste af straffesagerne. Den handler om, hvorvidt Brixtofte har begået groft mandatsvig i forbindelse med sponsorater. Bagmandspolitiet har krævet fire års ubetinget fængsel, mens Peter Brixtofte har forlangt frifindelse.
/mel

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/brixtofte-kritik-af-dommens-dag

GDPR