Henriette Ergemann, som sidder i byrådet i Kalundborg for Nye Borgerlige, vil være partiets næste næstformand. Det skriver sn.dk og TV 2 Øst.
- Jeg stiller op, da jeg synes, at det er en god idé, hvis næstformanden er en person, der ikke sidder i Folketinget. De har ofte mange ordførerskaber og har et travlt politisk program hver dag, siger hun til TV 2 Øst og tilføjer, at hun mener, at det ville være godt med en næstformand, som kan binde det lokale, kommunale og regionale sammen med politikken på Christiansborg.
Partiet skal både vælge ny formand og næstformand 7. februar, efter at formand Pernille Vermund og næstformand Peter Seier Christensen har valgt at trække sig. Mens Lars Boje Mathiesen er eneste kandidat til formandsposten, er der lagt op til kampvalg med tre kandidater til at blive næstformand. De to andre er folketingsmedlem Kim Edberg Andersen og Rune Bønnelykke, som sidder i partiets hovedbestyrelse og er byrådsmedlem i Vejle.
/ritzau/
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.