Damm: - Hvis det ender som med konsulenterne, bliver det bare et slag i luften

Ni års voksende bureaukrati i kommunerne skal tilbagerulles. Det vil frigøre 2,5 mia. kr., som kan bruges på borgernær velfærd.

Sådan lyder det i regeringens udspil "Danmark kan mere III", som blev fremlagt mandag formiddag.

Men er det realistisk, at kommmunerne kan spare 2,5 mia. på administration?

- Hvis ikke regeringen selv fjerner noget bureaukrati, så nej, siger KL-formand Martin Damm (V) til DK Nyt.

- Hvis de virkelig vil gå til den og se kritisk på alt, hvad de selv og tidligere regeringer har indført, så er det en dialog, vi meget gerne går ind i. Vi synes ikke selv i kommunerne, at det er specielt muntert at sidde og udfylde skemaer til staten, som vil vide alt mellem himmel og jord, siger han.

- Men hvis det ender som med konsulenterne, bliver det bare et slag i luften, tilføjer han.

Dermed henviser han til krav i tidligere økonomiaftaler om, at kommunerne skulle spare på eksterne konsulenter - et krav, som ifølge mange borgmestre og forskere havde meget lidt med virkeligheden at gøre. Fx blev Jammerbugt pålagt at spare mere, end de overhovedet brugte på eksterne konsulenter.

Fusion af tilsyn og regelstop

I det nye udspil har regeringen flere konkrete forslag om, hvad der skal fjernes, bl.a. foreslår man at sammenlægge to statslige tilsyn på ældreområdet, ligesom en ny ældrelov skal give frihed til, at man lokalt kan tilpasse hjælp og pleje efter lokale forhold.

Desuden vil regeringen indføre et regelstop, hvor et bredt flertal i Folketinget skal forpligte hinanden på, at hver gang man indfører nye regler eller krav, der vil tage tid fra medarbejdernes tid med borgerne, skal der samtidig fjernes et tilsvarende antal eksisterende regler eller krav.

Et sådan regelstop vil dog højst standse væksten i bureaukrati, ikke formindske det, påpeger Martin Damm.

Nye måltal

Regeringen foreslår også nye partnerskaber, som skal fastsætte målsætninger for, hvor meget tid der skal bruges sammen med borgerne på andre velfærdsområder. Og den vil indgå aftaler med KL og Danske Regioner om konkrete, ambitiøse måltal for nedbringelsen af brugen af eksterne vikarer. Med lidt ond vilje kunne de punkter godt lyde som mere bureaukrati i stedet for mindre?

- Det er jeg fuldstændigt enig i. Og det giver ingen mening at sætte måltal for vikarer. For eksempel var der under corona mange sygemeldte, skulle vi så meddele de ældre, at vi ikke kunne sende en vikar, fordi vi skulle nedsætte vikarforbruget med en bestemt procentdel? Vi arbejder i forvejen på at nedsætte brugen af vikarer, så det giver ingen mening, siger Martin Damm.

Han vil ikke generelt sige, at han ønsker at stække diverse tilsyn så som Ankestyrelsen, Socialtilsynet, Datatilsynet osv., fordi der også er behov for en vis sikkerhed for, at opgaver bliver udført rigtigt.

- Men Datatilsynets afgørelser om chromebooks er et godt eksempel. I stedet for at sende noget ud midt i sommerferien, som alle kommuner så skal sidde og forsøge at finde hoved og hale i, kunne man godt hjælpe lidt med en vejledning til, hvad man så skal gøre, siger KL-formanden.

Forløb og fordeling uvis

Han ved endnu ikke noget om, hvordan forløbet bliver for de forhandlinger, regeringen ønsker med bl.a. KL. Heller ikke, hvordan de 2,5 mia. kr., der skal spares på administration, eventuelt skal fordeles på de enkelte kommuner.

KL er klar til at gå ind i forhandlingerne.

- Men det er staten, der stiller opgaverne til os, så det er dem, der kommer til at afgøre, om der kan spares. Hvis der ikke er noget reelt bagved udspillet, er der bare tale om en nedskæring, siger han.

Læs regeringens udspil her.