THISTED: Datatilsynet har udtalt skarp kritik af Hanstholm Havn i forbindelse med en sag om påstået industrispionage mod den tidligere salgschef Steen Hintze, som havnen i marts sidste år meldte til politiets, skriver Nordjyske.
Selvom politiet droppede sagen, og der siden blev indgået forlig mellem parternene, indgav Djøf på vegne af den tidligere salgschef en klage til Datatilsynet over havnen. Havnen havde i forbindelse med sagen om fx politianmeldelsen kommunikeret personfølsomme oplysninger til offentligheden, mente Djøf, der altså nu får medhold.
"Efter en gennemgang af sagen finder Datatilsynet, at der er grundlag for at udtale alvorlig kritik af, at Hanstholm Havns behandling af personoplysninger ikke er sket i overensstemmelse med reglerne i databeskyttelsesloven.", skriver Datatilsynet ifølge avisen i sin afgørelse.
Siden er ledelsen i Hanstholm Havn udskiftet med ny direktør og ny bestyrelsesformand. "Vi tager sagen alvorligt og indretter os efter afgørelsen. Jeg har allerede taget initiativ til, at vi ikke kommer i den situation fremadrettet. Vi har helt styr på, hvordan vi omgår personfølsomme oplysninger nu", siger bestyrelsesformand for Hanstholm Havn siden 1. maj i år Michael Svane til avisen.
cwa
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.