Demensramte strander på midlertidige pladser

Et vadested, de ikke kan komme videre fra.

Det er sådan, formand for Folketingets ældreudvalg og ældreordfører for SF, Kirsten Normann Andersen, beskriver situationen for demensramte borgere, som er strandet på en midlertidig plejeplads, fordi de ikke kan være i deres eget hjem længere - men heller ikke kan flytte i plejebolig, fordi de ikke selv kan træffe den beslutning. Det skriver Seniormonitor.

For at komme videre skal de nemlig have godkendt et værgemål i Familieretshuset, og her er der ventetid på op til 34 uger.

- Det er ikke godt nok, som det er nu. Vi har at gøre med den allermest sårbare gruppe af ældre, som har så meget brug for ro og kontinuitet. Det, vi ser her, er det modsatte, siger Kirsten Normann Andersen til Seniormonitor.

KL: Stigende udfordring

Ventetiderne i Familieretshuset udfordrer både borgere, pårørende og kommuners kapacitet, lyder det samstemmende fra KL:

- De midlertidige pladser i kommunerne tjener mange formål – herunder som venteplads til plejehjem. Men når borgere med demens opholder sig unødigt længe på en midlertidig plads, fordi der er lange sagsbehandlingstider i Familieretshuset i værgemålssager, så udfordrer det både borgerne, de pårørende og kommunernes kapacitet, skriver Hanne Agerbak, der er kontorchef i KL, i et skriftligt svar til Seniormonitor.

KL har ikke data på, hvordan udviklingen har været, men "vi hører fra flere kommuner, at lange sagsbehandlingstider i værgemålssager er en stigende udfordring," lyder det fra Hanne Agerbak.

Ventetiderne i Familieretshuset har i forvejen trukket en del fokus, og der er blevet fremsat et lovforslag "med det klare formål at bidrage til at bringe Familieretshusets lange sagsbehandlingstider ned," som justitsminister Peter Hummelgaard (S) sagde på et samråd i januar.