

Skærmene skal ud af skolerne.
I første omgang er det blot elevernes mobiltelefoner og andre private devices, som Trivselskommissionen har anbefalet at forbyde i skoletiden.
Men rundt i de danske kommuner er der allerede fokus på det store forbrug af skærme - ikke blot i frikvartererne, men også i timerne.
Odder Kommune var den første kommune, som for alvor tog de teknologiske muligheder til sig og fik indført tablets og computere i både børnehaver og skoler.
Nu er ordningen droppet i hele indskolingen.
- Vi havde en forhåbning om, at eleverne først og fremmest skulle være producenter af digitalt materiale, men vi må erkende, at de i overvejende grad er blevet modtagere af digitalt materiale, siger Henrik Schou, som er skole- og dagtilbudschef i Odder Kommune, til DK Nyt.
Odder Kommune har set positive effekter af brugen af personlige tablets og bærbare computere blandt eleverne.
Kommunen har haft mulighed for at have nogle gode digitale undervisningsplatforme, været stærkere til at lave undervisningsdifferentiering og ikke mindst er eleverne blevet utrolig dygtige til at producere digitalt materiale, fortæller Henrik Schou.
Men der har også været negative sider. Han forklarer bl.a., at eleverne har været mere på sociale medier og andre hjemmesider end håbet.
- Selvom vi har haft alverdens restriktioner for, hvad de måtte og ikke måtte, må vi erkende, at eleverne er blevet digitalt rigtig kompetente, og kan derfor finde genveje til at tilgå for eksempel Facebook eller Snapchat, siger han.
En skærm er ikke bare en skærm
Om den omfattende brug af skærme har haft decideret positive eller negative effekter for danske skolebørn, kan ikke siges med sikkerhed, forklarer Jesper Aagaard, som er lektor ved Psykologisk Institut på Aarhus Universitet, til DK Nyt.
- I et forsøg vil man normalt have en gruppe, man udsætter for skærme og en kontrolgruppe, som ikke bruger skærme. Men det har vi ikke haft mulighed for at gøre, fordi alle bogstavelig talt har fået skærme, siger han.
Det er dog muligt at udvinde noget læring fra hans egne og andres studier om brugen af digitale devices.
Hans egen forskning viser bl.a., at skærmbrug skaber distraktioner, mens et nyt australsk studie konkluderer, at eleverne har positive oplevelser med at være foruden deres mobil i frikvartererne, fordi de er tvunget til at have mere face-to-face kontakt.
Men ifølge Jesper Aagaard handler det mere om, hvad skærmene bruges til frem for, at de bruges.
- Når man bare snakker om skærmtid, så misser man hele konteksten, der kan være rundt om en skærm. Der er forskel på om man helt åndeløst bare sidder og swiper på sociale medier, eller om man er samlet om en landskamp til VM i fodbold, siger han og tilføjer:
- En skærm er ikke bare en skærm, den kan samle folk omkring sig, og den kan skille folk ad.
Han oplever også, at der i samtalen om skærme er en tendens til at gøre skærmene til det rene skidt, mens bøger og papir ses som kun godt.
- Det er blevet meget populært at snakke om skærmtid i forhold til trivsel. Det er det samme som at snakke om, hvorvidt mængden af papir, folk kigger på påvirker deres trivsel, uden at snakke om det papir så består af børnetegninger eller regninger, forklarer han.
Bedste viden på daværende tidspunkt
Det er 14 år siden, at Odder Kommune besluttede at dele tablets og computere ud til alle elever. Dengang ikke blot som Danmarks første, men kommunen var faktisk den første i hele Europa med denne type tiltag.
Henrik Schou var ikke en del af forvaltningen dengang, men fortæller, at beslutningen var ud fra en overbevisning om, at den digitale bølge var på vej, og det handlede om at følge med.
- Tanken var, at det ville gå rigtig stærkt, så vi var nødt til at give børnene nogle stærkere kompetencer på det her felt. Børnene skulle først og fremmest være producenter af information på de digitale platforme, siger han.
Om det gik en tand for hurtigt, har han ikke et entydigt svar på.
- Som kommune har vi valgt at sige, at beslutninger, som blev taget for 15 år siden, er taget med den bedste viden på daværende tidspunkt, siger han og fortsætter:
- Men undervisningssektoren og folkeskolen har muligvis ikke været hurtige nok til at finde ud af, hvilke negative effekter der vil være som følge af mange skærme.
Den dag computerne kom
Jesper Aagaard genkender Odder Kommunes hurtige aftræk.
Han fortæller, at der var en helt “ufattelig stærk optimisme” omkring teknologi i skolen, og tanken var, at man kunne øge elevers motivation, effektivisere undervisningen og forbedre læringen på trods af, at der ikke fandtes empiriske studier på området.
- Da jeg på daværende tidspunkt interviewede nogle lærere til min ph.d., fortalte de, at det var som om, at computerne bare var der en dag, da de mødte på arbejde. Det var som om, at den økonomiske investering først kom først, og at de pædagogiske og undervisningsmæssige metoder måtte komme sidenhen, forklarer han.
Han peger på, at det fremadrettet vil være en god ide at have lærerne og deres pædagogiske viden med, når der ændres i undervisningen, om det gælder flere eller færre skærme. Men vi slipper nok aldrig af med de digitale devices.
- Vi er kommet til et punkt i verdenshistorien, hvor vi ikke kan sige, at den bærbare computer skal ud af klasselokalet. Det vil være pædagogisk selvmord. Det kan man ikke håndhæve, fordi verden er blevet så digital, som den er, siger han.
Han mener, at det for eksempel kan være en god løsning af have et fag i folkeskolen, som handler om teknologisk forståelse, så eleverne bliver ordentlig klædt på og dannet.
Og derudover mener han, at man som voksen, der er i kontakt med eleverne, skal huske, at vi alle kan blive opslugt af skærme.
- Vi skal passe på med ikke at være belærende og tale ned til de unge, men faktisk snakke med dem i øjenhøjde. Når jeg er ude at tale med gymnasieelever om distraktion i timerne på grund af skærme, siger jeg, at det er noget, jeg selv oplever. Alle deres lærere oplever det også bare i andre sammenhænge end undervisningen. Det er ikke et problem, der er forbeholdt ungdommen nu til dag, siger han.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.