Det innovative menneske

Siri Meyer:
”Det innovative mennesket”,
134 s., hft., omfattende, interessant litt.liste, indeks:
Fakbokforlaget, Bergen 2007.
Norske kr. 228.

Når man taler om den innovative virksomhed, må det jo erkendes, at en virksomhed i sig selv ikke kan være hverken innovativ eller det modsatte. Det handler om de mennesker, der findes i virksomheden. I denne norske bog, er det netop det enkelte menneskes evne til innovation, der behandles i en i virksomhedsmæssigt perspektiv utraditionel, men absolut relevant vinkel.

Den er blevet til ud fra en opfattelse af, at der i den store litteratur om innovation mangler en bog om, hvordan skabelsesprocessen foregår.

Efter denne anmelders opfattelse findes der en lang række bøger om dette, men måske grebet an på en anden måde.
I sit syn på skabelsesprocessen blander Siri Meyer – som det meste af den øvrige litteratur begreberne kreativitet og innovation for meget sammen.

Forfatteren er professor i kunsthistorie ved Universitetet i Bergen og arbejder meget tværfagligt, når hun beskæftiger sig med nye sammenhænge i kultur- og samfundslivet. Her er udgangspunktet humaniora og vi bevæger os fra innovation i det lille format – de daglige innovationer i arbejdslivet – til kunstens og videnskabens store udøvere.

Selv om ”Innovation i videnvirksomheden” og ”Det innovative mennesket” er væsensforskellig i udgangspunkt og skriveform er der nogle underliggende sammenhænge. Fx er det interessant, at begge bøger kommer ind på Faustmyten – om manden, der pantsætter sin sjæl for at blive alvidende og hvor langt man kan gå i sin lange og ensomme kamp for at opnå indsigt.

Det skabende menneske
Siri Meyer siger, at det ikke er kunsthistorien, der har fået hende til at skrive denne bog – selv om hun i den i høj grad bruger sin viden derfra – det er selve ordet innovation, der er trængt ind i sproget og høres fra alle kanter. Samtidig blev hun medlem af den norske magt- og demokratiudredning, som blev iværksat efter dansk forbillede.

På innovationsområdet er Danmark, efter hendes og manges opfattelse, mønsterlandet, når det gælder den globale konkurrence. Og det 21. århundrede tilhører på alle områder ”det skabende menneske”.

Og her ligger denne bog – med et andet ordvalg – på linie med den ”Innovation i videnvirksomheden”. Det nytter ikke at arbejde med innovation på grundlag af de grundfæstede teorier om rationalitet og intelligens. De største hindringer for innovation findes i vores egne hoveder.

Det er her, man kan lære af kunsten at opdage det ukendte i det allerede kendte. Innovation handler om at kunne håndtere og værdsætte det nye og uventede – og det kan betyde, at man skal gøre op med den knæsatte ”sunde dømmekraft”. Og det handler også om et opgør med bureaukratiet. Så når for eksempel regeringen her i landet efterlyser og vil belønne innovation, er det sælsomt, at den på en lang række områder spænder ben for innovationen med et stadig mere udbredt bureaukrati.

Et markant synspunkt i denne bog, som mange erfaringer synes at pege på er rigtigt, er, at man ikke kan etablere skoler, som uddanner innovatører. Det strider mod hele innovationens væsen. Og det er en hård tilværelse at arbejde med innovation. Det har både kunsten og videnskaben mangfoldige eksempler på. Det er altså ikke nok at forsøge at uddanne innovatører. De, der skal vurdere deres arbejde er også nødt til at ændre deres tankegang. Det handler i høj grad om sensitivitet. Det var nok ærgerligt, at sensitivitetstræningen i sin tid gik over gevind og blev mere eller mindre forkastet. Måske en nyere udgave ville kunne hjælpe på innovationsklimaet og –resultaterne?

Der er, som nævnt og beskrevet flere steder i denne og andre bøger, mange former for innovation, fra den ydmyge, næsten oversete, daglige indsats til de innovatører, som har skabt gennembrud og ændringer i samfundet. Innovationer inden for kunst og videnskab, som har ændret hele samfundet. I denne bog kommer læseren godt ind i en tværfaglig tankegang og kan hente inspiration – måske ikke til selv at blive innovativ men til at blive sensitiv over for innovationens væsen.

Udfordringen for virksomhederne og lederne er, at den videnoverførsel, der kræves for at skabe ægte innovation og inspirere til den, tager tid – og at man, når først den kultur er skabt, så igen må passe på ikke at gro fast i den.