dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi
Forurening med PFAS-giftstoffer er omfattende på Forsvarets områder og vil tage over 50 år at rydde op, skriver Radio4 og Avisen Danmark.
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Forsvaret:
Det vil tage over 50 år at rydde op efter forurening

Oprydningsopgave med PFAS-stoffer er vokset, fordi der ikke er grebet ind før, siger fagfolk til to medier.
25. OKT 2021 7.15

Det vil tage mere end 50 år at oprense forureningerne med de giftige stoffer PFAS ved Forsvarets arealer. Det vurderer Forsvarets Ejendomsstyrelse over for Radio4 og Avisen Danmark.

Samme vurdering kom Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse med i 2019. Her skrev styrelsen i et notat, som Radio4 og Avisen Danmark har fået aktindsigt i:

- Det må forventes, at oprensning med nuværende oprensningsmetode skal forløbe over en periode på mere end 50 år.

PFAS er en gruppe giftstoffer, som er sundhedsskadelige for mennesker at have i kroppen. Især giftstoffet PFOS er kommet i søgelyset efter en forgiftningssag fra Korsør.

Truer drikkevandet

Opgaven med oprensning er vokset, fordi Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse ikke har gjort noget for at afværge det. Sættes der ikke ind, vil den blive større.

Det siger professor i miljømedicin på Syddansk Universitet Philippe Grandjean og lektor i miljøkemi på Københavns Universitet Bjarne Strobel til de to medier.

- Jeg ved ikke hvad det koster at rense op, men alternativet er, at vi får forurenet grundvandet i et meget stort område, og så vil det være ubrugeligt.

- Så skal vi finde noget drikkevand et andet sted. Og på langt sigt, hvis det bare breder sig og breder sig, så bliver området bare større, siger Bjarne Strobel til medierne.

Ingen af de to medier har kunne få et interview med forsvarsminister Trine Bramsen (S). Venstre har kaldt ministeren i samråd om sagen.

Ritzau

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/det-vil-tage-over-50-aar-at-rydde-op-efter-forurening

GDPR