dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

DF kræver uanmeldte kontrolbesøg

Krav om adgang til uanmeldte kontrol-besøg på private institutioner
26. NOV 2006 19.10
Dansk Folkepartis medlem af paragraf 71-udvalget, Tina Petersen, tager nu initiativ til fremsættelse af et beslutningsforslag, der skal gøre det muligt at komme på uanmeldt besøg på private danske institutioner, der frihedsberøver tvangsfjernede børn, psykiatriske patienter og demente på private plejehjem.
Forslaget fremsættes for at sikre lige vilkår for offentlige, som private institutioner og for at sikre de frihedsberøvedes rettigheder.

- Generelt er der en stor tillid til, at danske institutioner med pligt til at tilbageholde tvangsanbragte mennesker gør det på en klog og human måde. Desværre sker der af og til fejl og misforståelser, hvilket betyder, at mennesker kommer i klemme i systemet, selvom de ikke har fortjent det, det må vi gøre alt for at forhindre, siger Tina Petersen.

Det er indenfor den nuværende lovgivning ikke muligt at kontrollere private institutioner, fordi den nuværende fremgangsmåde kun gælder for offentlige institutioner, der modtager administrativt frihedsberøvede personer. § 71-tilsynet har ikke ret til at foretage uanmeldte besøg på institutioner, hvor der ikke er helt eller delvis offentlig adgang.

- Der har desværre været nogle ubehagelige sager, hvor det har vist sig at denne beskyttelse af de private institutioner mod uanmeldte besøg er en stor ulempe i sager, hvis der er tvivl om, hvorvidt reglerne overholdes. Derfor skal lovgivningen ændres. Det gælder de tvangsanbragtes tarv, siger Tina Petersen.



Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/df-kraever-uanmeldte-kontrolbesoeg

GDPR