
Med en baggrund som MEP i Dansk Folkepartis storhedstid i Europa-Parlamentet - som en af partiets fire valgte og igen i dag på DF's enlige plads - er Anders Vistisen et oplagt bud på at være spids til EP24.
Men det tidligere byrådsmedlem i Randers og midtjyske regionsrådsmedlem oplyser til DK Nyt, at han endnu ikke er afklaret på den sag. Hans nuværende position som sit partis udenrigs- og udviklingsordfører i Folketinget, som han ikke selv blev valgt til, er da også et tegn på, at landspolitik trækker i ham.
Ved FV22 var han opstillet i Favrskovkredsen - og blev bare ikke valgt ind. DF gik tilbage fra 16 til bare fem mandater. Meld- og Feld-skandalerne som en uomtvistelig del af baggrunden.
Næste i rækken blev konservativ
Før valget lagde den tidligere DFU-landsformand ikke skjul på, at han ville vælge Christiansborg frem for Bruxelles, hvilket ville komme på tale, hvis Peter Kofod, som sad på DF's enlige plads i EP, blev valgt til Folketinget. Det blev Kofod så, men altså ikke Vistisen, der som første stedfortræder dermed tog til Bruxelles igen.
Det hører med til den historie, at hvis både Kofod og Vistisen kom i Folketinget, ville muligheden for at træde ind i Europa-Parlamentet gå til anden stedfortræder Tina Mia Eriksen, der udover sin plads i byrådet i Ringsted også sidder i regionsrådet i Region Sjælland. Hun har bare forlængst forladt DF og er blevet konservativ, så DF ville helt miste sin plads i parlamentet. Det skete så ikke.
DF stillede ligesom De Konservative op ved EP19 uden at gå i valgforbund med andre partier/lister.
Partiet er med i Identity and Democracy Group, der blandt andre tæller tyske Alternative für Deutschland, italienske Lega og le Pen's Rassemblement National fra Frankrig.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.