Borgmestrene i de syv kommuner, der i en alliance arbejder for at passe på havmiljøet i Køge Bugt, er meget tilfredse med Folketingets beslutning om, at der nu ikke længere skal dumpes slam i bugten, fremgår det af en fælles melding fra de syv kommuner: Stevns, Køge, Solrød, Greve, Ishøj, Vallensbæk og Brøndby.
Kommunealliancens næste fokus er at få klarlagt konsekvenserne for vandmiljøet, hvis planerne om at bygge ni kunstige øer ud for Hvidovre bliver en realitet, ligesom man stadig er bekymret for planerne om udledning af mere spildevand i bugten.
Den nu stoppede dumpning skulle omfatte i alt 2,3 millioner kubikmeter forurenet og tungmetalholdigt slam i Køge Bugt, hvoraf 200.000 ton allerede er dumpet.
Nu vil samarbejdet gå ud på at få skabt en meget større gennemsigtighed i det arbejde, der pt. pågår med planlægningen af ni kunstige øer ud for Hvidovre – i daglig tale kaldet ”Holmene”. Desuden ønsker alliancen en konsekvensvurdering af planerne om i fremtiden at øge udledningen af spildevand fra Biofos-kommunerne i Køge Bugt.
- Køge Bugt er et fristed for rigtig mange mennesker i kommunerne langt bugten. Stranden er et dejligt udflugtsmål på en sommerdag, og et rekreativt område, som skal værnes om. Desværre oplever vi i disse år at en lang række store projekter bliver søsat, uden nogen har sørget for en samlet vurdering af de samlede miljømæssige konsekvenser for vandmiljøet, siger borgmester i Køge Marie Stærke (S).
Biofos er landets største rense-fællesskab og ejes – direkte eller indirekte – af 15 kommuner: Albertslund, Ballerup, Brøndby, Frederiksberg, Gladsaxe, Gentofte, Glostrup, Herlev, Hvidovre, Høje-Taastrup, Ishøj, København, Lyngby-Taarbæk, Rødovre og Vallensbæk.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.