Elever slipper for at få personlighed vurderet før uddannelsesvalg

Det skal fra skoleåret 2024/2025 være slut med at vurdere folkeskoleelevers sociale og personlige forudsætninger for at gå på eksempelvis et gymnasium. Alle Folketingets 12 partier har fredag indgået en politisk aftale, der afskaffer den såkaldte uddannelsesparathedsvurdering. Det oplyser børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S).

- Over 60.000 elever får hvert år gennemført en vurdering af deres personlige og sociale forudsætninger for at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse. I praksis er det bare bureaukrati, der ikke bliver brugt til så frygteligt meget, siger Mattias Tesfaye.

Videre lyder det fra ministeren, at "vi ikke skal have, at staten runder rundt og vurderer folks personlighed". I stedet er det blot de gældende karakterkrav, som skal være optagelseskrav på de gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelser. Eksempelvis er karakterkravet for de fleste gymnasiale uddannelser i dag et gennemsnit på mindst 5,0 i seneste standpunktskarakterer.

"Ikke den store betydning"

Ifølge Mattias Tesfaye er der "nærmest ikke nogen", der i dag bliver afvist på en ungdomsuddannelse, hvis deres karaktergennemsnit er over kravet. Derfor forventes det heller ikke at få "den store betydning" for optagelsestallene, når ændringen er trådt i kraft.

- Den primære betydning her er, at der for en gang skyld er nogle politikere, der tager en kuglepen og streger nogle linjer i lovgivningen over uden at tilføje nogle nye linjer, og så derfor tilføjer noget økonomi, fordi der er langt mindre bureaukrati, der skal gennemføres, siger Mattias Tesfaye.

Ifølge Børne- og Undervisningsministeriet vil afskaffelsen af parathedsvurderingerne frigøre op til 24 millioner kroner om året i landets kommuner. De penge skal fastholdes på vejledningsområdet.

Uddannelsesparathedsvurderingen blev indført i 2010 og betyder, at eleverne i 8., 9. og 10. klasse skal vurderes på en stribe områder. Det skal afklare deres parathed i forhold til at vælge og gennemføre en ungdomsuddannelse - for eksempel gymnasiet.

De skal ikke kun have de faglige, men også personlige og sociale evner for at få stemplet "uddannelsesparat". Selvom vurderingen af de personlige og sociale evner nu sløjfes, mener Mattias Tesfaye, at karakterkravet fortsat er en god idé.

- Jeg synes, det er vigtigt, at man som ung har krav på at blive bedømt. Der kommer nogle mennesker og siger, at du er dygtig eller mindre dygtig til dansk eller historie, sådan at man ved, hvor man ligger. Og man også får det at vide, før man skal søge ungdomsuddannelse, så man også kan se, om man skal forbedre sig.

Ifølge DR var der 6896 elever, der i 2021 havde søgt om at starte på en ungdomsuddannelse, som blev vurderet ikke-uddannelsesparate. 1930 af de elever fik den vurdering på grund af manglende sociale og personlige færdigheder.

/ritzau/