- Jeg håber ikke, at et ministerskifte kan blive grunden til, at der ikke kan findes en rimelig kortsigtet løsning ved de kommende forhandlinger mellem regeringen og KL om økonomien i 2010. Det var jo lykkedes, efter et meget langt forløb, at finde frem til en fælles forståelse af problemstillingen med din forgænger i embedet Karen Jespersen, skriver Lars Erik Hornemann.
På et møde den 10. marts erkendte den tidligere minister ifølge Hornemann, at hun ikke mente, at de 40 kommuners argumenter var ensidige og misforståede. Derfor håber han, at man kan finde frem til en fælles forståelse med Karen Ellemann. Han vil gerne mødes med ministeren til en drøftelse af sagen meget hurtigt.
- Jeg vil også opfordre til, at du lader dine embedsmænd bekræfte, at der er en klar sammenhæng mellem skævhederne i udligningssystemet og likviditeten i den enkelte kommune, skriver borgmesteren.
-Derfor er det min og 39 andre borgmestres overbevisning, at regeringen og KL, i forhandlingerne om næste års økonomi, må afsætte en stor 'pulje til en kortsigtet afhjælpning af underkompensation på det sociale område', hvis vores kommuner skal kunne bidrage til samlet aftaleoverholdelse, hvad angår skattestoppet, skriver Hornemann afslutningsvis i brevet.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.