AALBORG: - Det må være rimeligt, at naturfrederne påtager sig det ansvar, det er at sende en miljøgodkendelse, der i forvejen har taget lang tid at udarbejde, videre til Miljøklagenævnet, hvor sagerne i forvejen hober sig op i månedsvis.
Sådan argumenterer rådmand for teknik og miljø, Mariann Nørgaard (V) for at lade foreningen betale kontant for hver indsigelse. 20.000 kr., der vel og mærke skal betales tilbage, hvis klagen følges. Ellers ikke.
- Det kom sig bl.a. af, at naturfrederne antydede, at vi ikke lavede miljøgodkendelserne godt nok. I Aalborg havde vi sat os det mål at nå 33 miljøgodkendelser i 2008, og det nåede vi med en kraftanstrengelse den sidste del af året. I december blev vi færdige med 21, og det faldt de så over.
- I forvejen havde de påklaget fire godkendelser, og nu er de så ved at gennemgå de seneste fra december. Men det skal altså ikke være ansvarsfrit bare at sende dem videre i systemet, siger rådmanden, der i forvejen synes, at de nordjyske landmænd er meget tålmodige med al den ventetid.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.