dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Få protester mod kæmpevindmøller

På Tåsinge og ved Horns Rev har planer om mega-møller skabt store protester, men ikke ved Kerteminde, hvor folk i mange år har været vant til møller
13. AUG 2008 11.31
Planen om at sætte fire kæmpevindmøller ved Dræby Fed ved Lindøværftet har kun fået få protester. Mandag udløb høringsfristen, og bare 12 kommentarer var indløbet til Kerteminde Kommune.

Tidligere har nye vindmøller på blandt andet Tåsinge og ved Horns Rev skabt stor ballade, men Kerteminde-borgerne tager det med ro.

Siden 1992 har 12 mindre vindmøller stået ved Dræby Fed, hvor de nye skal sættes op. Og ifølge formanden for Danmarks Vindmølleforening, Kristian Jakobsen, er de gamle møller grunden til borgernes få protester.

- De, der er vant til vindmøller i lokalområdet, har typisk nemmere ved at acceptere en udskiftning, hvorimod andre på grund af historien kan have stor frygt for vindmøllerne, siger han til ritzau.

De større møller producerer strøm til mere end 6500 husstande, mens de nuværende kun leverer til omkring 900. Men før den endelige beslutning om udskiftning i Kerteminde kan tages, skal der laves miljøundersøgelser af området.

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/faa-protester-mod-kaempevindmoeller

GDPR