Kommunerne traf i 2009 afgørelse om, at 2.807 børn og unge skulle anbringes uden for hjemmet. Det er et fald på 20 pct. i forhold til 2008.
316 børn og unge, svarende til 11 pct., blev anbragt uden forældrenes samtykke - det vil sige tvangsmæssigt anbragt. Der er sket en stigning på 2 procentpoint siden 2008.
12 pct. af afgørelserne om anbringelser i 2009 omhandler børn i alderen 0-3 år. Der er tale om stigning siden 2007, hvor det tilsvarende tal var 9 pct.
Det fremgår af Ankestyrelsens netop offentliggjorte årsstatistik 2009 om børn og unge anbragt uden for hjemmet.
Tallene vækker bekymring hos Børnerådet og socialministeren kræver 'en rigtig god forklaring', fortæller DR Nyheder. Børnerådet mistænker kommunerne for at anbringe færre børn og unge for at spare penge, men det afviser Kommunernes Landsforening.
- I 2009 har kommunerne brugt 800 millioner kroner mere på udsatte børn i forhold til 2008, så vi har ikke sparet noget som helst. De færre anbringelser signalerer derimod, at vi nærmer os en forbedring for de udsatte børn, siger Jane Findahl (SF), formand for KLs børne- og kulturudvalg til DR.
Hun anfører, at de ti kommuner, som har det største fald i anbringelserne, har lavet nogle anderledes tiltag - som forbedring af den tidlige indsats og lokale tiltag, som børnehuse, ungecentre og mulighed for behandling af familierne. Tiltag som nu begynder at virke.
mou
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.