I 2020 arbejdede blot 55 procent af de nyuddannede lærere på en offentlig skole.
I sommeren 2022 har der været betydeligt fald i antallet af ansøgere til en række velfærdsuddannelser. En af de uddannelser er læreruddannelsen, hvor optaget faldt med 11 procent ift. før-corona-niveauet fra 2019. Det oplyser Kraka på baggrund af en analyse.
Faldende optag er kun en del af historien. Travlhed og dårlige arbejdsforhold for offentligt ansatte har fyldt meget i den offentlige debat de seneste år. Derfor har Kraka undersøgt, hvor mange uddannede lærere der starter i det offentlige efter endt uddannelse, og hvor hurtigt de falder fra igen.
Hvis velfærdsuddannelserne har svært ved at tiltrække kvalificerede ansøgere, bliver den naturlige konsekvens, at det offentlige får sværere ved at skaffe den nødvendige arbejdskraft i fremtiden, hvor behovet for ”varme hænder” samtidig stiger som følge af den demografiske udvikling.
En støt faldende tendens
Andelen af færdiguddannede skolelærere, der starter arbejdslivet som lærer på en offentlig skole, er faldet støt siden 1999.
- Op mod hver femte lærer i København har ikke en læreruddannelse, og 25 procent af jobopslagene bliver ikke besat. Lærermangel er altså ikke længere kun et udkantsproblem, så det her må vække bekymring mange steder, siger Andreas Rasch-Christensen, forsker i i folkeskolen ved VIA University College, til Information.
Kraka har også undsøgt fastholdelsen i lærerfaget, hvor det fremgår, at blandt de, der har været færdiguddannede i fem år (2015-årgangen), arbejder 73 procent stadig som lærer enten i det offentlige eller det private i 2020. For dem, der har været færddiguddannede i 20 år, gælder det kun for ca. 55 procent.
rmn
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.