
Næste gang der skal forhandles overenskomster, skal der ske en bedre forventningsafstemning mellem de enkelte fagforeninger, lønmmodtagersiden skal på visse områder være bedre forberedt, og kommunikationsindsatsen skal fintunes, så der både er plads til åbenhed og fortrolighed. Sådan lyder de vigtigste konklusioner i en evaluering af OK18-forløbet, som Forhandlingsfællesskabet for de ansatte i kommuner og regioner har foretaget.
Evalueringen gennemgår optakt og forberedelse, forløbet op til forhandlingssammenbruddet og efterfølgende forhandlingsforløbet i Forligsinstitutionen, altsammen i den hensigt at være bedre rustet når det bliver tid til OK21.
Helt grundlæggende er der behov for at drøfte de konfliktstrategier, som ved OK18 betød, at nogle fagforeninger gik efter udvalgte kommuner, mens andre havde fokus på særlige funktioner. Her peges der blandt andet på betydningen af nødberedskaber og friholdelsesaftaler, men også arbejdsgiversidens konfliktstrategi skal man have et øje på, idet det 'massive lockoutvarsel', som det kaldes, lagde et stærkere økonomisk pres på nogle fagforeninger end på andre.
Musketér-eden
Blandt de svage punkter for lønmodtagersiden ved OK18 nævnes den såkaldte musketér-ed ikke med den betegnelse, selv om den spillede en hovedrolle langt hen i forløbet, men den optræder alligevel adskillige steder i evalueringen i form af anbefalinger til næste gang, der skal forhandles overenskomster. Det hedder fx, at 'det politiske håndslag om at ingen efterlades på perronen (...) skal afklares så tidligt som muligt for at sikre fælles forståelse' - en forståelse der udtrykkeligt også skal gælde 'rækkevidden'.
Musketér-eden var i startfasen en aftale mellem fagforeningerne om end ikke at indlede forhandlinger, før der var etableret et forhandlingsgrundlag for læreroverenskomsterne, og det lagde nok pres på KL, men afstedkom også 'et betydeligt internt pres' på lønmodtagersiden, hvor de øvrige fagforeninger gerne ville i gang.
Utålmodigheden var dog ikke den eneste svaghed ved initiativet, der kaldes 'en ikke nedskreven politisk konstruktion, hvis indhold blev ændret undervejs'. Forløbet peger på 'udfordringen mellem på den ene side at skabe størst mulig klarhed over indhold i en solidaritetspagt og konfliktgrundlag, og på den anden side at give rum og mulighed for politiske løsninger i forhandlingssituationen', hedder det i evalueringen.
Svagheder i forberedelsen
Der peges også på svagheder i forberedelsen af forhandlingerne, fordi 'større og mere komplicerede krav' først sent i processen blev 'realitetsdrøftet internt', hvorved der dels ikke var tid nok til tekniske forberedelser, dels var ikke alle fagforeninger indbyrdes opdateret om interne drøftelser mellem andre fagforeninger.
Værst var det, at Centralorganisationernes Fællesudvalg fremsatte et udspil til økonomisk ramme, som ikke var koordineret med Forhandlingsfællesskabet, og trods et hurtigt korrigerende udspil fra Forhandlingsfællesskabet lod arbejdsgiversiden ikke muligheden gå fra sig, og Centralorganisationernes Fællesudvalgs lavere ramme blev retningsgivende på hele det offentlige område.
På kommunikationssiden udtrykker evalueringen stor tilfredshed med, hvor 'slagkraftig og effektiv' indsatsen var, og med at lønmodtagersiden opnåede 'en bred opbakning i befolkningen og vandt den offentlige opinion både på de sociale medier og nyhedsmedierne bredt set', som det hedder. Åbenheden i forhold til medierne 'afgørende vigtig for at kunne lægge pres på arbejdsgiverne', men åbenheden havde også den bagside, at da det blev alvor ved forhandlingsbordet, var det ikke helt uproblematisk at etablere den nødvendige fortrolighed.
'Der er behov for at drøfte spilleregler for kommunikationen undervejs i forhandlingsforløbet, herunder i forligsinstitutionen for at undgå, at åbenhed om forhandlingsforløbet vanskeliggør mulighederne for i fortrolighed at afprøve ideer og overvejelser med modparten', hedder det således om den lære, der er draget med henblik på OK21.
Læs eller download evalueringen.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.