
Levende og attraktive bymidter er naturlige samlingspunkter for både erhvervsdrivende og borgere, og det skal de blive ved med at være, selv om e-handel presser de fysiske butikker.
Det er tanken bag et nyt såkaldt partnerskab, som erhvervsminister Simon Kollerup (S) i dag lancerer.
Partnerskabet skal på tværs af brancher og kommuner samle erfaringer og komme med anbefalinger til indsatser, der kan fastholde og skabe mere liv i bymidterne.
Deltagerne er:
- KL
- Realdania
- Frederikshavn Kommune
- Syddjurs Kommune
- Varde Kommune
- Assens Kommune
- Guldborgsund Kommune
- De Samvirkende Købmænd
- Netværket CityChefer20
- Ejendom Danmark
- Dansk Erhverv
- Lokale og Anlægsfonden
- Landdistrikternes Fællesråd
- Kulturministeriet
- Erhvervsministeriet (Erhvervsstyrelsen fmd.)
- Nu skal vi gang med at finde de gode løsninger og værktøjer, der kan hjælpe med at løse de problemer, vi ser med mennesketomme bymidter og butiksdød. Det har corona-krisen om muligt kun skabt et endnu større behov for, og det er vigtigt, at vi kigger bredt på de her problemstillinger, siger Simon Kollerup.
To faser
Partnerskabet er et af initiativerne i regeringens Vækstplan for handel og logistik og skal i første omgang munde ud i konkrete forslag til løsninger og derudover komme med anbefalinger til statslige indsatser primo 2021. De konkrete forslag til løsninger skal herefter afprøves.
Medio 2021 begynder anden fase, hvor der på baggrund af en ansøgningsrunde udvælges tre-fem testbyer, som i partnerskab med handelsstandsforeninger og andre lokale aktører skal udarbejde udviklingsstrategier med afsæt i partnerskabets værktøjskasse. Erfaringen med udviklingsstrategierne skal bidrager til at kvalificere og opdatere værktøjskassen og anbefalingerne til statslige indsatser.
Partnerskabet arbejder indtil videre frem til medio 2022.
ak
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.