
Puljen til kystbeskyttelse får en saltvandsindsprøjtning, da regeringen med finansloven har aftalt med De Radikale, SF, Enhedslisten og Alternativet at afsætte ekstra 350 mio. kr. i tilskudspuljen til kystbeskyttelse frem mod 2023, oplyser Miljøministeriet.
Puljee får nu vokseværk, samtidig med at første uddeling er på vej til fem konkrete projekter, tre digeprojekter ved Vadehavet og to kystbeskyttelsesprojekter i henholdsvis Nordjylland og Nordsjælland. De fem projekter får samlet 39,1 mio. kr. i medfinansiering fra staten.
Samtidig vokser puljen som følge af aftalen om finansloven i 2021. Puljen var oprindeligt på to gange 40 mio. kr. i 2020 og 2021. Nu udvides den med nye 350 mio. kr. frem mod 2023. De bliver fordelt med ekstra 50 mio. kr. i 2021 og 150 mio. kr. i både 2022 og 2023. Samtidig skal tildelingskriterierne udvides, så flere kystbeskyttelsesprojekter i risikoområder rundt om i Danmark kan søge.
Derudover vil tildelingskriterierne for puljen blive udvidet, så flere kystbeskyttelsesprojekter kan søge tilskudspuljen.
I 2020 er der modtaget ni ansøgninger i første ansøgningsrunde, og der er samlet ansøgt om i alt 290,3 mio. kr. Den samlede puljesum, der bevilliges i 2020, beløber sig til kr. 39,1 mio. kr. De fem projekter, der er bevilget tilskud, er:
- Kirkeby Diges Nordre Fløjdige, ansøger er Havneby Digelag
- Juvre Dige ved Prielen, ansøger er Juvre Digelag
- Juvre Dige ved Rømø, ansøger er Digelaget vedrørende Rømø Juvre Dige
- Nordkystens Fremtid, ansøger er Halsnæs, Gribskov og Helsingør kommuner
- Sandfodring i Hjørring Kommune, ansøger er Hjørring Kommune
Der er en ansøgningsrunde til den samlede pulje til kystbeskyttelse til 90,8 mio. kr. i 2021.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.