AKTUELT:Finanslov 2026BeredskabGrøn trepartBudget 2026Podcast: Ledelse i forandringKV25Kunstig Intelligens

Regler om tavshedspligt over for pårørende præciseres

En ny vejledning tydeliggør, hvordan sundhedspersonale kan tale med pårørende uden at bryde tavshedspligten.
13. JAN 2026 13.12

Hvis en patient ikke har givet samtykke til, at oplysninger må gives videre til pårørende, kan sundhedspersoner stå i svære situationer, hvor de kan være i tvivl om, hvordan de kan tale med de pårørende uden at bryde tavshedspligten. 

Derfor er "Vejledning om sundhedspersonernes tavshedspligt i samarbejde og dialog med pårørende" nu blevet opdateret for at gøre det tydeligt, hvordan sundhedspersoner kan samarbejde med pårørende inden for rammerne af tavshedspligten.

- Tilliden mellem patient og sundhedsperson er afgørende. Derfor er det vigtigt, at fortrolige oplysninger ikke bliver delt uden patientens samtykke. Samtidig kan det have stor betydning, både for patienten og de pårørende, at pårørende bliver inddraget og informeret i det omfang, det er muligt, siger Dorthe Eberhardt Søndergaard, vicedirektør i Styrelsen for Patientsikkerhed. 

- Reglerne for tavshedspligt har ikke ændret sig, men synet på dialog og samarbejde med pårørende har udviklet sig, siden vejledningen sidst blev opdateret i 2002. Pårørende har en central rolle i mange patienters forløb, og vi er blevet mere opmærksomme på, hvor vigtigt det kan være at inddrage de pårørende, siger hun.

Vejledningen beskriver bl.a.:

  • Hvordan sundhedspersoner kan tale med patienter om inddragelse af pårørende.
  • Hvordan man kan give pårørende generel information, der ikke handler om den enkelte patient.
  • Hvad man skal være opmærksom på, når man tager imod oplysninger om en patient fra de pårørende.
  • Hvad der særligt gælder for mindreårige patienter og patienter, der ikke er i stand til at give samtykke.

Vejledningen kan findes på Retsinformation her.

Læs mere om tavshedspligten her.

ak

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/regler-om-tavshedspligt-over-for-paaroerende-praeciseres

GDPR