Kommunerne vælger oftere og oftere at anbringe børn, der må fjernes fra forædrene, hos familie eller mennesker tæt på familien. Det er både billigere for kommunerne, men forskning peger på, at det faktisk også er bedre for børnene. Det fortæller DR Nyheder.
Signe Bressendorff, projektleder på Center for Familiepleje i København, siger til DR:
- Både udenlandsk og dansk forskning peger på, at børnene rent faktisk trives bedre. Børnene føler sig valgt til. Altså mormoren eller fodboldtræneren får jo ikke penge for at have dem, så børnene føler, at det er for deres skyld og ikke pengene, at de bor hos dem. Det er heller ikke så pinligt at sige i skolen, at man bor hos sin tante, siger Signe Bressendorff.
I Sverige og Norge bruger man familieanbringelser langt hyppigere end i Danmark, hvor 10. anbragte barn i dag kommer til at bo hos en person i netværket - f.eks. en mormor eller en pædagog fra fritidshjemmet, en nabo eller en anden nærtstående. Netværksanbringelser koster en fjerdedel af en traditionel anbringelse.
mou
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.