Aalborg, Hjørring og Vesthimmerland vil undersøge egne situationer og godkendelser ifbm. virksomheder der deponerer jord i deres kommuner. Undersøgelserne skal klarlægge, om der risiko for lignende situationer som den ved Nordic Waste i Randers Kommune. Ligeledes vil de tre kommuner blive klogere på, om der er noget de kan gøre bedre. Det skriver Nordjyske.
I Aalborg har rådmand for Klima og Miljø Per Clausen (EL) i første omgang bedt administrationen om en redegørelse. Derefter laver Aalborg Kommune en vurdering af, om nogle regler bør strammes. Formand for teknik- og miljøudvalget i Hjørring, Søren Homann (K), siger, at kommunen vil undersøge om lignende kan risikere at ske hos dem. Det samme sker nu i Vesthimmerland:
- Selvfølgelig bliver man mere opmærksom, når der sker sådan noget, og så kigger man sine egne ting igennem. Det er sundt, siger Allan Ritter (K), formand for teknik- og miljøudvalget i Vesthimmerland, hvor man netop har et såkaldt jordhotel der modtager noget af jorden fra Nordic Waste.
Også i Kolding er forvaltningen blevet bedt om at lave en kortlægning af de virksomheder, der kan udgøre en risiko for miljøet. Her er det ikke en rådmand eller udvalgsformand, men medlem af udvalget for Natur, Miljø og Klima, Molle Lykke Nielsen (D), der har bedt om undersøgelsen. Det skriver DR.
København laver midlertidig standsning
I den anden ende af landet har Københavns Kommune besluttet midlertidigt at standse al modtagelse af forurenet jord til deponering i Nordhavn. Det viser et notat fra Teknik- og Miljøforvaltningen.
Standsningen vil indtil videre vare i en måned og indtil kommunen er færdig med en undersøgelse af jordlagrene, skriver Ritzau.
- Jeg har med uro fulgt med i mediedækningen af Nordic Waste-sagen (...) Jeg vil være sikker på, at alt er, som det skal være i København, lyder det fra teknik- og miljøborgmester Line Barfod (EL) i en skriftlig meddelelse.
Jordskred ved Randers skyldes deponering
Virksomheden Nordic Waste har tidligere brugt de seneste måneders massive mængder regn, som primær forklaring til jordskreddet i Randers Kommune.
Den påstand er imidlertidig blev aflivet i en rapport af De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland, Geus. I rapporten konkluderes det, at den primære årsag til jordskreddet er deponeringen af de, ifølge Randers Kommune, cirka 3,8 millioner tons jord, som gennem tiden er deponeret ved landsbyen Ølst uden for Randers.
Eksperter kritiserer ligeledes Randers Kommunes rolle i sagen. I en artikel i Jyllands-Posten stiller flere eksperter spørgsmålstegn ved, hvorfor kommunen i 2018 har givet Nordic Waste en godkendelse til at deponere op mod 7,2 millioner ton lettere forurenet jord i en gammel lergrav, der består af plastisk ler. Når plastisk ler kommer i kontakt med vand bliver det nemlig glat som sæbe.
Det kan være svært helt at forestille sig hvor stort omfanget af jordskreddet er. En rapport af Cowi tegner dog et meget godt billede af hvor meget jord der er tale om.
Den 7. januar havde lastbiler foreløbig fjernet 450 vognlæs. Det svarede ifølge Cowi til 0,3 procent af de samlede jordmængder, og lod man bare stå til, ville den nærliggende landsby Ølst blive oversvømmet med jord fem meter over terræn.
Kilde: Cowi, Jyllands-Posten
Siden 19. december, hvor Nordic Waste opgav håndteringen af jordskreddet, har Randers Kommune arbejdet på stedet i døgndrift. Den forurenede jord er på vej mod Alling å og kan forårsage den største miljøkrise i flere år, konstaterer bl.a. Miljøstyrelsen.
Pga. jordskreddet har man i Norddjurs Kommune desuden besluttet at tage prøver af vandet i den del af Alling å som løber igennem deres kommune. Bekymringen går på, at den forurenede jord ender i åen og ødelægger dyre- og plantelivet i og langs det. Alling Å er bl.a. hyppigt brugt af lystfiskere, oplyser Norddjurs til TV2 Østjylland.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
