Kasper Møller Hansen, der er valgforsker på Københavns Universitet, spærrede øjnene op, da han for et par dage siden for alvor dykkede ned i tallene for ugyldige stemmer ved det uhyre tætte folketingsvalg den 1. november.
Antallet er nemlig rekordhøjt. 46.272 stemmer var blanke, og 12.599 var på anden vis ugyldige. Ved valget i 2019 var tallene henholdsvis 27.781 og 10.020.
Den relative stigning er på mere end 50 procent ifølge Kasper Møller Hansens statistik - helt præcist 55,7 procent sammenlignet med folketingsvalget i 2019.
- Jeg synes, det er voldsomt, at det er steget så meget, og det er mere, end jeg havde regnet med. Der må stikke noget under for de vælgere, der har valgt at stemme blankt. Samlet set er det jo et udtryk for mistillid til vores politiske system, at vores ugyldighedsprocent stiger, siger han.
Måske brevstemmer en del af forklaringen
En ugyldig stemme er en stemmeseddel med en blank stemme, en seddel, der er udfyldt forkert, eller en seddel, hvor vælgeren bevidst skriver noget forkert - eksempelvis hvis man 'stemmer' på julemanden.
Kasper Møller Hansen tager det forbehold, at der var lidt flere brevstemmer denne gang end ved sidste valg, og her er det nemmere at komme til at sætte krydset forkert. Men der er mere på spil, siger han.
- Det svækker jo hele legitimiteten. Hvis de nu havde taget stilling, kunne det have ændret valget, siger Kasper Møller Hansen, der peger på, at det var ekstremt tæt mellem rød og blå blok med Moderaterne i midten.
Rød blok kunne med hiv og sving lige netop tælle til 90 efter valget, men det blev meget sent på valgaftenen, før det blev endeligt afgjort. Rune Stubager, der er valgforsker på Aarhus Universitet, kalder de ugyldige stemmer en udfordrende tendens.
Men han tager også forbehold for, at vi endnu ikke i dybden kender baggrunden for, at så mange har afleveret ugyldige stemmer.
- Jeg synes, det er for tidligt at konkludere, at der er tale om en voksende mistillid til politikerne. Men vi skal helst ikke se en fortsat stigning i de her tal. Det er da et udfordrende tegn, og det er vigtigt, at vi forsøger at dykke så langt ned i det her som muligt, siger han.
/ritzau/
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
