RINGKØBING-SKJERN: En rekonstruktion af en gammel båd - en såkaldt åledrivkvase - skal foregå på Ringkøbing-Skjern Museum og siden forbinde kystbyerne ved Ringkøbing Fjord, oplyser JydskeVestkysten. Åledrivkvasen kan have 16 passagerer med som turbåd og skal sejle mellem Bork, Stauning, Ringkøbing og Hvide Sande.
Et bådelaug skal stå for vedligeholdelsen, og der skal uddannes en håndfuld sejlere, der også kan fortælle dens historie. Det er blevet muligt, efter at Nordea-fonden har givet en donation på 850.000 kr. til projektet fra fondens kystpulje.
En åledrivkvase er en fiskebådstype, der blev brugt omkring århundredeskiftet, da fjorden var fyldt med ål - og hele 115 både. For omkring 30 år siden var museet i gang med at bygge en rekonstruktion, men den blev aldrig bygget færdig. Nu kan den blive til noget.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.