GREVE: Byrådet i Greve har vedtaget et opdateret regelsæt for, hvilken opførsel der er tilladt i kommunens byrådssal. Regelsættet skal øge sikkerheden for politikere og tilhørere. Derfor skal det for eksempel ikke være tilladt at lave happenings og demonstrationer inde i salen, oplyser kommunen.
- I byrådet vil vi have sikre rammer omkring det politiske arbejde, så både politikere og tilhørere kan føle sig trygge. Vi har set andre steder, at der for eksempel er blevet kastet med en brændende taske, og derfor skærper vi nu sikkerheden. Med det nye regelsæt slår vi fast, at i byrådssalen sidder vi ned og taler høfligt sammen, siger borgmester Pernille Beckmann (V).
Det fremgår også af regelsættet, at borgmesteren skal afvise spørgsmål, der indeholder angreb på borgere eller indeholder fortrolige informationer om enkeltpersoner. Desuden skal borgmesteren sørge for, at der så vidt muligt bliver tid til, at alle spørgere kan nå at få svar i løbet af spørgetiden. I forvejen er det praksis, at man ikke må fotografere under byrådsmøder uden tilladelse, og det er nu også skrevet ind i regelsættet.
rmn
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.