Både socialministeren og oppositionen skyder DF's tanker om at fratage kommunerne dele af børneområdet ned. Men nu foreslår en forsker med lang praktisk erfaring på området at flytte anbringelsesområdet, skriver altinget.
Karin Kildedal er udviklingsleder på Master i Udsatte Unge på Aalborg Universitet. Og hun er dog langtfra overbevist om, kommunerne skal beholde alle opgaverne på området.
- I de store byer har man jo anbringelsesafdelinger. Men der er stadig mange kommuner, hvor der sidder socialrådgivere, som behandler en eller to anbringelsessager i året. Og det er alt for lidt til, at man kan opnå høj ekspertise på et så vanskeligt område, siger Karin Kildedal.
Hun peger på, at kommunerne er ramt dobbelt, fordi de ikke kan trække på amternes eksperter. Men i stedet for at genoplive strukturen fra før kommunalreformen foreslår hun, at man skal tage selve anbringelsesområdet fra kommunerne. Der skal så oprettes omkring 10 centre rundt i landet, som overtager sagerne, efter at kommunerne har modtaget underretninger om, at børnene har brug for hjælp.
- Hvis man oprettede 10 anbringelsescentre, ville man have omkring 1400 børn tilknyttet hvert sted. På den måde ville man have en koncentration af faglig ekspertise, og de ville have størrelsen til at kunne uddanne plejeforældre og lave uddannelseskurser og grupper for plejebørn.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.