Uretfærdigt hvis Århus Kommune skal ha' ry for dårligt socialt arbejde

Af Knud Abildtrup

- Det er kedeligt, hvis Århus Kommune skal ha' et ry for dårligt socialt arbejde, det har de ikke fortjent. Der er masser af høj faglighed blandt sagsbehandlerne, men den er lidt frit flyvende, fordi den i for høj grad er bundet op på den enkelte, og derfor er det tiltrængt med fokus på mere fælles holdninger til faglighed.

Lektor Karin Kildedal fra Aalborg Universitet har mere eller mindre fået fast arbejde på Jægergården - det socialt-administrative hovedkvarter i Århus Kommune, der de senere år har været kraftigt eksponeret i pressen efter en række mediehistorier - ikke mindst 'Er du mors lille dreng' om Mads-sagen og efterfølgeren 10 år efter. Tv-dokumentarer, der gik tæt på kommunal langmodighed og vanskelige dilemmaer i anbringelsessager. Og som efterfølgende har været medvirkende til opstramninger i organisationen og nye bevillinger til det sociale område, som i 2006 var blevet skåret til benet.

Aalborg-lektoren har selv 18 års erfaring med netop de komplicerede anbringelser af børn i Nordjyllands Amt, før hun blev forsker og underviser på området og samtidig ofte stillede sig kritiskk til kommunal praksis på området. Hun blev efter offentlige udtalelser om socialrådgivernes pressede arbejdsforhold bl.a. i Århus Kommune inviteret ind i løvens hule:

- Direktør Erik Kaastrup-Hansen spurgte, om jeg ville nøjes med at stå udenfor og kritisere, eller om jeg ville komme og hjælpe med at undersøge og udvikle fagligheden i arbejdet i Århus Kommune, og det sagde jeg ja til.

Undersøgelsen mundede ud i en rapport, der kom her i foråret. Her kunne Karin Kildedal bl.a. konkludere, at mediesagerne åbenlyst har betydet større bevågenhed om anbringelsesområdet i kommunen. Ansatte beretter i interviews om en oplevelse af, at hvor de kommunale politikeres målsætning - efter store besparelser i 2006 - var at anbringe færre børn og forebygge mere, så flyttede mediebevågenheden fokus, så der igen blev anbragt flere børn.

Politikerne for hurtige
Samtidig viser undersøgelsen, at mange af de ansatte er bekymrede og ambivalente over, at der på den ene side er kommet mere bevågenhed på området, men på den anden side burde det faglige niveau og de faglige strategier ikke afhænge af journalister og journalisternes samspil med og pres på politikerne.

- Det har overrasket mig at konstatere, at der i den grad blev gravet en kløft mellem politikere og ansatte, på baggrund af pressens bevågenhed. De ansatte fortæller, at de bl.a. oplevede, at udvalgspolitikere alt for hurtigt udtalte sig offentligt uden at forhøre sig internt om sagerne: 'Er vi bare kanonføde i et spil om borgmesterposter?' skrev de ansatte bl.a. på et skilt under en sagsbehandler-demonstration.

Samme kløft kom også til udtryk i januar i år, da ansatte i afdelingen nedlagde arbejdet og offentligt protesterede mod fyringen af socialchef Leif Gjørtz Christensen efter en anden af de sager, Århus er blevet kendt for: Hvor forvaltningen efter anklager om ulovligheder fik kritik for i en række børnesager i for høj grad at have taget hensyn til forældrene frem for børnene.

Rulle hoveder?
- I konklusionen på min undersøgelse lagde jeg op til, at der er flere temaer, der burde arbejdes videre med, og det har politikerne valgt at følge. For tiden arbejder vi med at få et mere fælles fagligt grundlag i socialcentren. Her arbejder jeg på jævnlige udviklingsmøder sammen med to-tre personer fra hvert center - ledere og ansatte. Der arbejdes bl.a. på at finde et nyt journalsystem, så journalerne kan blive mere ensartede og overskuelige. Og endelige er der hele kløften mellem ansatte og politikere.

- Faktisk har situationen i Århus på det punkt udviklet sig meget specielt og polariseret - f.eks. i forhold til Aalborg, som jeg også kender godt. Aalborg havde jo også sin sag - om 15-årige Rasmus, der endte som morder - men her blev det aldrig den samme mediestorm. Den ansvarlige rådmand beklagede fra starten de åbenlyse fejl og svigt i forløbet . Og efter forholdsvis kort tid - sammenlignet med, hvad der foregik i Århus - slap medierne hurtigere sagen i Aalborg.

- I Århus virker det som om, der skal langt mindre til, og der er et langt større fokus på den slags sager. Den seneste Mads-udsendelse udløste en mediestorm, og det var som om en horde af journalister - også fra de københavnske gratis-sprøjter - blot ventede på en luns kød. Pressens behandling af Århus Kommune var i mine øjne uanstændig, jeg oplevede selv på et pressemøde en meget ubehagelig og aggressiv stemning over for direktøren og rådmanden. 'Skulle der ikke rulle hoveder?' Det var så meget, at jeg blev vred og kaldte det utilstedeligt. De sagde jo, der var begået fejl, og alligevel blev der pisket en stemning op af journalisterne, som tilsyneladende ikke var interesseret i at høre alt det, som kommunen faktisk havde sat i gang, men kun var interesseret i at fastholde et meget negativt syn på kommunen.

Kunne finde langt værre sager
- Mads havde jo faktisk været 'i hænder' hele tiden. Og selv om mange forhold i sagen kunne kritiseres, var der ikke tale om misrøgt. Jeg kunne finde tilsvarende sager i andre kommuner - også nogle, der var langt værre. Det kom i mange medier til at fremstå, som om Århus i særlig grad ikke kan håndtere børnesager, og det sætter på mange måder arbejdet tilbage. Sociale klienter læser også avis, og den slags kan gøre det sværere at opnå god kontakt.

Karin Kildedal reflekterer over tv-dokumentarist Lars Højs to udsendelser. Den første 'Er du mors lille dreng' om Jørn for ca. 10 år siden gjorde i hendes øjne som i hendes øjne gjorde meget for forståelsen af omsorgssvigt og nødvendigheden af socialt arbejde. Den seneste udsendelse om 'mors lille dreng 10 år efter' om Jørns lillebror Mads, finder hun mere ensidig - og uden blik for de dilemmaer, der er i socialt arbejde. F.eks. spørgsmål som: Havde Mads' mor nu fundet en god far til sit næste barn, og hvor meget havde hun selv udviklet sig siden sit første barn. Mennesker forandrer sig jo hele livet, og ingen er den samme 10 år efter.

- Men har du et bud på, hvorfor nogle sociale sager kommer til at fylde så meget i pressen netop i Århus?

- Det er kommet meget bag på mig, hvor meget det har fyldt. En af årsagerne kan være, at balancen mellem de lokalpolitiske fløje er hårfin, at den politiske kamp om vigtige poster er blevet så intens - og at det i så høj grad for politikerne gælder om at vise handlekraft. En anden årsag kan være, at der af en eller anden grund har udviklet sig en særlig kultur i de lokale medier, der dækker det sociale område i Århus Kommune.

Politik over faglighed
Faktisk skal Karin Kildedal nu selv til at undersøge hele samspillet mellem politikere, ledere, medarbejdere og medier nærmere: Politikerne har - i hendes øjne ganske modigt - sagt ja til at lade sig interviewe på baggrund af følgende konklusion i rapporten fra i foråret: 'Undersøgelse af politikernes opfattelse af egen rolle omkring de problemstillinger, undersøgelsen rejser i forhld til den kløft, besparelserne i 2006 skabte mellem de politike niveau og medarbejderne, herunder medarbejdernes oplevelser af, at politik kommer til at stå over faglighed. Formålet er at skaffe viden, der anvendes til refleksioner over, hvordan et konstruktivt samspil kan skabes i de situationer, hvor der er modsætning mellem socialrådgivernes opfattelse af fundamentet for faglighed og politikernes krav til besparelser.'

- Der er mig bekendt aldrig forsket i den slags før, og det spændingsfelt bør i mine øjne komme meget mere frem, siger Aalborg-forskeren, der som 'aktionsforsker' ikke vil nøjes med at levere undersøgelse, der samler støv, men også går aktivt og praktisk/teoretisk til værks med de direkte involverede.
Ydermere har hun et ønske om at blive klogere på mediernes betydning for det sociale arbejde i Smilets By.

Når politikerne tumler rundt
I hendes undersøgelse står således også:'...interviews med udvalgte journalister om, hvilke etiske overvejelser, de gør sig i forbindelse med den journalistiske håndtering af enkeltsager. Formålet er at skaffe viden, der kan anvendes til overvejelser om, hvordan politikernes håndtering af pressen i fremtiden skal foregå, så det bliver faglighed og ikke mediernes strategier, der bestemmer kvaliteten af det faglige arbejde i kommunen.'

Så mens journalisterne i Karin Kildedals øjne burde blive mindre aggressive og fokuserede på enkeltsager, har politikerne også en del at lære: De bør i højere grad overveje presseetik og drøfte etiske normer indbyrdes - f.eks. når det gælder udtalelser i personsager:

- De har selvfølgelig en forpligtelse som bindeled mellem befolkning og administration samtidig med, at de skal gøre sig selv og deres politik kendt. De har flere kasketter - og ingen uddannelse i at være politiker, men de mister også respekt, når de tumler alt for meget rundt.

- Og socialrådgiverne? De bør blive meget bedre til klart at udtrykke sig og f.eks. beskrive serviceniveauet og konsekvenser af besparelser for politikerne. Efter at afdelingen blev skåret kraftigt ned i 2006, var der nok en tendens til, at flere alligevel forsøgte at gøre, som man plejede. De prøvede at nå det hele i stedet for mere stringent at udføre det, der er besluttet - det er vel en faglig faldgrube. Som stand bør vi åbne mere op og forklare, hvad vi laver og hvorfor.

98 kongeriger
Og netop fagligheden er én af Karin Kildedals kæpheste:
- Folketinget har i årevis styret ved hjælp af jura i stedet for bedre faglighed. Al respekt for bedre lovgivning a la anbringelsesreformen - men det er ikke nok. F.eks. kan tvangsadoption kun bruges i ganske få tilfælde.

- Men så har politikerne jo vist, at de gør noget. Derimod ville det virkelig rykke, hvis vi indførte en toårig videreuddannelse til sagsbehandlere, der så kunne kalde sig børne-socialrådgivere. Det er ikke i orden, at folk med en grunduddannelse på bare tre et halvt år skal arbejde med de dybt komplicerede familiesager.

- Jeg har f.eks. været ude for i andre kommuner, at en socialrådgiverpraktikant blev lukket ind i et rum med dynger af sagsakter om en svær børnesag for så at skulle udarbejde en § 50-undersøgelse, og så ud til forældrene for at få den skrevet under. Det har bare intet med socialfagligt arbejde at gøre, siger børnesags-forskeren indigneret.

- En undersøgelse skal laves sammen med forældre og børn, hvis den skal kaldes socialfaglig korrekt.

- Det kommunale selvstyre betyder, at kommunerne som 98 kongeriger selv kan bestemme sagsantal for den enkelte ansatte - og niveauet for videreuddannelse. De kan gøre, som det passer dem, og det er ikke altid godt nok for det sociale arbejdes kvalitet.

Indtil november er hun dog travlt beskæftiget - sammen med en fuldtids-forskningsassistent - med at samarbejde med Århus Kommune om at finde nye veje.