
Behovet for offentlige beskyttelsesrum har ændret sig og derfor skærper Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab fra i dag kommuners muligheder for at fjerne de velkendte beton-beskyttelsesrum, som står på offentlige steder i flere byer rundt om i landet.
Det skriver ministeriet i en pressemeddelelse.
- Vi befinder os i en tid med et forandret og mere alvorligt trusselsbillede, der kalder på større opmærksomhed omkring sikkerhed og beredskab. Vi skal alle være med til at sikre, at Danmark er rustet til at beskytte befolkningen i en krisesituation, siger minister Torsten Schack Pedersen (V).
Helt konkret ophæves § 5 a i bekendtgørelsen om fjernelse af betondækningsgrave. Bestemmelsen har siden 1. december 2004 givet kommuner mulighed for i særlige tilfælde at fjerne betondækningsgrave på eget initiativ og beslutning, uden at der som led i fjernelsen skal opføres et offentligt beskyttelsesrum til erstatning herfor.
- Derfor er det også rettidig omhu at kigge på beskyttelsesrumsområdet med nye øjne. Med den foreslåede ændring ophæves kommunernes mulighed for at nedlægge betondækningsgrave på eget initiativ, og der sendes et vigtigt signal om, at vi skal forberede os på en ny beredskabsmentalitet, siger Torsten Schack Pedersen.
lal
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.