FREDERIKSHAVN: Man fjerner de fire skoledistrikter, der blev indført fra skoleåret 2015/2016, og vender tilbage til modellen, hvor hver skole har tilknyttet én skoleleder samt øvrig ledelse (mellemlederniveau) - alt afhængig af skolens størrelse (antal elever, antal klasser og antal medarbejdere). Dermed afskaffes ledelsesfunktionerne distrikts- og afdelingsledere. Det er vedtaget i Børne- og Ungdomsudvalget i Frederikshavn Kommune. Den nye model sparer kommunen for 1,8 millioner kroner, skriver Kanal Frederikshavn.
Fremover vil der være 10 almene skoler, én specialskole med afdelingsorganisering og ét modtagecenter, som tilknyttes en af almen skolerne. De ti skoler er Hørby/Dybvad, Torslev, Sæby/Sæbygaard/Stensnæs, Frydenstrand, Nordstjernen/Modtagecentret, Bangsbostrand/Gærum, Ravnshøj, Strandby, Ålbæk og Skagen.
- Tonerne var klare under valgkampen. Skolerne, lærerne og de ansatte finder det problematisk med distrikterne og det ekstra ledelsesled. Det skærer vi væk nu. De fire distriktsledere fjernes, og ledelsen kommer tilbage til den enkelte skoleafdeling, fortæller formand Christina Lykke (SF), Børne- og Ungdomsudvalget.
rmn
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.