
KERTEMINDE: Et såkaldt Moses Sluse-system, som i dag bruges i Venedig, er på tegnebrættet i Kerteminde, hvor lokale beboere tilbage i 2006 fik ideen, efter de havde kæmpet med sandsække mod indtrængende vand. Og modellen, der har været udsat for kritik, har nu fået et nyt blåt stempel.
Sluse-systemet består af store stål-pontoner, som kan hæves i tilfælde af stormflod ved hjælp af trykluft. Altså ikke sluseporter der glider ind mod hinanden fra siderne - men som derimod er usynlige til daglig, og i tilfælde af stormflod glider op fra havbunden.
Slusen er den optimale løsning, siger konsulentfirmaet Sweco ifølge Fyens Stiftstidende i en ny analyse af sluseprojektet. 'Den valgte slusekonstruktion er ukendt i Danmark, men velkendt i udlandet. Sweco har gennemgået konstruktionen og vurderet, at det er den optimale løsning til dette sted' skriver firmaet.
Rapporten er betalt af Kerteminde Kommune og er en såkaldt 'second opinion' på den forundersøgelse af projektet, som Rambøll tidligere har lavet.
Slusen, der i virkeligheden ikke er en, men tre sluseporte, skal etableres ved indsejlingen til Kerteminde Havn. Sluseportene skal ligge nedgravet i havbunden i en 75 gange 12 meter lukket grube. Når der så er en risiko for stormflod, vil sluseportene blive hævet og blokere for vandindstrømning.
På opfordring af det privatstiftede Kerteminde Sluselaug satte byrådet i december 2015 arbejdet i gang med at finde ud af, om der kunne etableres en sluse. Efter flere borgermøder besluttede byrådet i 2016 at etablere et sluselag, der skal være bygherre på projektet og have det økonomiske og tekniske ansvar.
Realdania har støttet sluseprojektet med 14,5 mio. kr. Det hele vil koste 43 mio. kr.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.