Frygt for beskyldninger får lærere til at give færre kram

Færre kram og klem på skuldrene og mere frygt og distanceret undervisning. Det bliver konsekvensen, når hver anden lærer i en ny spørgeundersøgelse i fagbladet Folkeskolens Lærerpanel fortæller, at de er bekymrede for at blive beskyldt for vold over for elever, og at de derfor er blevet mindre fysiske i klasselokalet.

Det vurderer Thomas Andreasen, formand for arbejdsmiljøudvalget i Danmarks Lærerforening. I undersøgelsen svarer hver tiende lærer, at han eller hun helt er holdt op med at røre ved eleverne.

- Det er dybt alarmerende tal, og det er virkelig en trist udvikling. Det er uomgængeligt for mange lærere at komme i situationer, hvor man er nødt til at gribe ind mellem elever eller at skulle trøste ved at give et kram. Og hvis man skal gå og frygte, hvad konsekvensen bliver, så skaber det en kæmpe afstand mellem lærer og elever, som ingen kan være tjent med, siger han til fagbladet Folkeskolen. 

En af de lærere, der tænker mere over, hvordan et kram eller klem på skuldrene kan opfattes, er Jan Ovedal, lærer i Favrskov.

- Jeg har ændret tilgang over de mange år, jeg har arbejdet som lærer. Nu skal man hele tiden tænke på mulige konsekvenser, om man kan give en elev en krammer, klap på skulderen eller trøste dem ved at holde om dem. Det bliver mere koldt og sterilt, siger Jan Ovedal til fagbladet Folkeskolen.

Forholdsregler og bekymringer

Et flertal af lærerne i spørgeundersøgelsen – 57 procent – mener, at der er blevet mindre rum for fysisk berøring i klassen.

Næsten hver femte lærer siger, at de tager sig forholdsregler som at sørge for, at der er en anden voksen til stede i klassen. Bekymringen er ikke uden grund.

Danmarks Lærerforening oplever et stigende antal sager, hvor elever eller forældre klager over en lærer med beskyldninger om vold eller upassende opførsel. Folkeskolen har skrevet om flere af sagerne, som i nogle tilfælde har ført til uberettigede fyringer og bortvisninger.

Og det er den tendens, som lærerne kan mærke derude, mener Thomas Andreasen.

- Jeg kan godt forstå, at lærerne er bekymrede, når de overvejer: Skal jeg gribe ind i det her slagsmål, eller risikerer jeg en anklage? For vi ser desværre for ofte, at lærere står magtesløse, når der kommer en anklage. Og selv om det ofte bliver løst, ved at lederen hjælper med at rede misforståelserne ud, så oplever vi et stigende antal sager, hvor læreren bliver afskediget uden egentlig grund. Som skoleledernes formand sagde: Vi ofrer lærere for at undgå brok, siger han. 

Tydeligere regler

En løsning kan være at præcisere den ordensbekendtgørelse, som dækker over blandt andet magtanvendelse, og hvad lærere og pædagoger må og ikke må i tilspidsede situationer.

Det har Danmarks Lærerforening, Skolelederforeningen, Danske Skoleelever og Skole og Forældre tidligere foreslået. Bekendtgørelsen fastsætter nemlig kun, at fysisk magt må udøves i et “fornødent omfang” for at forhindre, at elever gør skade på sig selv eller andre.

- Vi skal have præciseret den formulering, så lærerne faktisk har noget at forsvare sig med, når de bliver beskyldt for noget. Der skal være klarere regler for, hvad lærerne må og ikke må. Derfor haster det med at få kigget på den formulering, for det vil være med til at gøre det tryggere for lærerne at gå på arbejde, siger Thomas Andreasen. 

Danmarks Lærerforening er derfor lige nu sammen med skolens andre parter i gang med et arbejde omkring bekendtgørelsen og andre tiltag, der skal drøftes med undervisningsministeren.

rmn