Helsingør-sagen: Er whistleblowerordningen god nok?

HELSINGØR: Der er behov for at stramme op på lovgivningen om whistleblowerordningerne ude i kommuner, mener formanden for Dataetisk Råd, Johan Busse ifølge sn.dk. Udmeldingen kommer i forbindelse med sagen fra Helsingør, hvor borgmester Benedikte Kiær (K) af HK og Djøf anklages for at have udøvet "grænseskridende adfærd" og via trejdepart have "udtalt trusler" over for tre ledende medarbejdere, der udgør den kommunale wistleblowerordning. Medarbejderne er nu sygemeldt.

Lov om beskyttelse af whistleblowere blev vedtaget sidste år og fastslår, at alle offentlige arbejdspladser med mere end 50 medarbejdere skal have en whistleblowerordning. Men det er forskelligt, hvordan ordningen er organiseret fra kommune til kommune.

 - Der er en risiko for, at der kan opstå problemer, hvis man er organiseret således, at medarbejderne i whistleblowerenheden skal behandle sager vedrørende personer, som de ikke er tilstrækkeligt uafhængige af. Det kan være sager om personer længere nede eller – som i Helsingør-sagens tilfælde – højere oppe i systemet, siger Johan Busse. Han er ansat i København Kommune og har i godt otte år været ansvarlig for dens whistleblowerordning.

Krav til whistleblowereordningen

I Justitsministeriets vejledning for whistlebloverordningen på offentlige arbejdspladser fremgår det fx om organiseringen, at enheden skal bestå af en eller flere upartiske personer, og at arbejdspladsen skal indføre procedurer, der sikrer, at forvaltningslovens krav og principper om habilitet overholdes.

Derudover peges der på enhedens uafhængighed af den daglige ledelse og direktion.

"Det betyder, at ledelsen ikke må instruere eller beordre whistleblowerenheden til at håndtere en indberetning på en bestemt måde. Arbejdspladsen skal fastsætte generelle retningslinjer og/eller procedurer for whistleblowerenhedens sagsbehandling", fremgår det af vejledningen.

- Det er den første sag, hvor man kan sige, at selve ordningen er blevet direkte kompromitteret, og det gør den særlig interessant. Man kan umuligt være uenig i, at når de tre medarbejdere, der har administreret ordningen nu er sygemeldt, så har beskyttelsen ikke være tilstrækkelig, siger bestyrelsesmedlem i NGO´en Transparency International Danmark Christian Ougaard om sagen i Helsingør til sn.dk. Han pointerer, at lovgivningen slår fast, at udpegede personer ikke må udsættes for repressalier, men at det ikke er lykkedes i denne sag, hvor tre personer har oplevelsen af netop det.

Opfordres til orlov

Borgmester Benedikte Kiær opfordres ifølge en anden artikel i sn.dk af lokale poltikere til at tage orlov, mens en advokatundersøgelse i forbindelse med tidligere anklager mod hende til netop wistleblowerordningen behandles.

I følge avisen opfordrede byrådsmedlem Peter Poulsen (S) i sidste uge borgmesteren til at gå på orlov, og i weekenden kom samme opfordring på de sociale medier fra formanden for SF i Helsingør Niels Mørup.

Benedikte Kiær afviser anklagerne mod hende men vil ikke overfor Helsingør Dagblad kommentere opfordringerne til at tage orlov: "Jeg har ingen kommentarer", lyder hendes kortfattede svar til hvordan hun forholder sig til opfordringen.

Til gengæld lavede borgmesteren selv et opslag på facebook i fredags, hvor hun bl.a. skriver:

 "Sådan et undersøgelsesforløb er svært for alle at være i, da vi er underlagt tavshedspligt, hvilket betyder, at vi heller ikke kan tale sammen som vi plejer. Samtidig var vi yderligere pressede af de sværeste budgetforhandlinger i den tid, hvor jeg har været borgmester. (-) Jeg håber så inderligt, at vi fire kan få mulighed for at sætte os sammen', skriver hun bl.a. Hun fastholder, at hun ikke genkender det, der står i brevet fra fagforeningerne. Men hun erkender, at medarbejderne kan sidde med en anden opfattelse.

cwa
 

Læs Justitsministeriets vejledning for whistleblowerordningen på offentlige arbejdspladser her.