HILLERØD: Et muligt underskud på 48 millioner kr. er barberet ned til 2 mill. kr. efter byrådets behandling af budgetopfølgningen. Kommunens økonomi er på rette kurs, men der er fortsat brug for en meget fast hånd.
Mens flere af kommunens aktivitetsområder er holdt helt i ro budgetmæssigt, har stigende arbejdsløshed og sociale udgifter fastholdt deres pres på kommunens økonomi. Men Byrådet besluttede i aftes at spare 26 millioner kroner, fordelt med 18,6 millioner på driften og 7,6 millioner på et anlægsstop. Dertil kommer 20 mio kr. i regulering fra staten, som ikke var lagt ind i budgettet. På den måde er langt hovedparten af de 48 mio kr. fundet.
- Det er vores vurdering, at de yderligere besparelser på driften formentlig kan gennemføres uden at berøre den primære service på de tre store områder børnepasning, undervisning og ældreomsorg. Det er vi naturligvis tilfredse med. Men endnu mere tilfredsstillende er det at se, at det, vi har sat i værk, virker. Vi har en stram styring på budgetterne. Der er stadig masser af udfordringer, for eksempel når arbejdsløsheden stiger, men økonomien er tydeligt på bedre kurs, siger borgmester Kirsten Jensen (S).
Besparelser og øgede indtægter skal blandt andet findes via ændringer i kvalitetsstandarderne på voksen-handicapområdet, på at udskyde et projekt om skolemad, på kortere sygedagpengeperioder og på en øget indsats mod socialt bedrageri.
tj
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.