dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Hjælp etniske iværksættere

Integrationsminister Bertel Haarder (V) vil etablere lokale iværksættermiljøer særligt rettet mod etniske iværksættere
24. JAN 2003 11.47
De etniske iværksættermiljøer skal bl.a. styrke rammerne for dannelse af sociale og erhvervsmæssige netværk samt styrke rådgivningen af etniske iværksættere, oplyser ministeren.

Integrationsministeriet har afsat 3 mio. kr. til udvikling og etablering af de lokale iværksættermiljøer. Udviklingen skal foregå i tæt samarbejde med f.eks. kvarterløftområder og områderne udpeget under "Byer for alle", hvor der findes en stor andel af borgere med anden etnisk baggrund end dansk.

Ministeren vil også have at iværksætteri skal indgå som tema i dansk- og samfundsundervisningen på landets asylcentre og i introduktionsperioden i kommunerne. Undervisningen skal medvirke til at bevare det initiativ og den iværksætterkultur, som mange asylansøgere medbringer fra deres hjemlande. Undervisningen kan bl.a. indeholde information om de eksisterende rådgivningsmuligheder.

Endelig skal det undersøges, hvilke særlige barrierer, der eksisterer for at skaffe finansiering for iværksættere med anden etnisk baggrund end dansk. Formålet er bl.a. at identificere initiativer, der kan sikre etniske iværksættere samme adgang til finansiering som andre iværksættere. Integrationsministeriet har reserveret 1 mio. kr. til undersøgelsen.


Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/hjaelp-etniske-ivaerksaettere

GDPR