Hjemløse vil gerne have et hjem

Langt de fleste, der bor på herberger (§ 110-boform), er tilfredse med forholdene og relationen til personalet. Men de ser herberget som en midlertidig løsning i en akut situation og vil gerne flytte i egen bolig.

- Så en romantisk forestilling om, at mange hjemløse værdsætter en tilværelse uden eget hjem, skyder i hvert fald ved siden af, siger forsker Lars Benjaminsen, der har lavet undersøgelsen.

Men tidligere erfaringer viser, at den nødvendige sociale støtte ikke altid følger med, og hver tredje har ikke kontakt til en sagsbehandler under opholdet. Forholdene på herbergerne er langt de fleste dog tilfredse med.

Ni ud af ti vil gerne i egen bolig
Langt de fleste af respondenterne i undersøgelsen, 90 pct., vil gerne have deres egen bolig, og blandt de unge er denne andel på hele 97 pct.

Hovedparten - næsten tre ud af fire - ønsker sig en lejlighed i en almindelig opgang. Det gælder i alle aldersgrupper, og særligt blandt de unge. Der er dog også en lille gruppe, der ønsker sig en bolig i et opgangsfællesskab eller bofællesskab med andre tidligere hjemløse, og ligeledes er der en lille gruppe, der ønsker at bo i de såkaldte 'skæve huse', der er en alternativ boligform til hjemløse borgere, som har meget vanskeligt ved at bo i en almindelig bolig.

Enkelte ønsker at bo på et plejehjem, herunder alternative plejehjem for borgere med et aktivt misbrug.

To ud af tre af respondenterne er dog tidligere blevet sat ud af boligen. Samtidig var det kun 37 pct., der modtog social støtte sidst de boede i egen bolig, mens 60 pct. svarer, at de ikke fik nogen social støtte.

Stor tilfredshed med herberg
Selvom mange gerne vil flytte i egen bolig, så er 86 pct. tilfredse med opholdet på herberget. Særlig forholdet til personalet er med til at gøre brugerne tilfredse, viser undersøgelsen.

Flere peger dog på, at de kan savne indhold i hverdagen under opholdet på herberget.

- Et større fokus på meningsfulde aktiviteter kan være med til at give mening og indhold i en ellers vanskelig situation, mener Lars Benjaminsen.

Ingen støtte i egen bolig
Undersøgelsen viser også, at mange ikke fik den nødvendige støtte, sidst de boede i egen bolig.

- Vi ved, at det er alfa og omega, at de får den nødvendige sociale støtte, hvis de skal lykkes med tilværelsen i egen bolig. Her er der rum for forbedringer, vurderer Lars Benjaminsen.

- Det er ikke nok at fokusere på, om de vil i egen bolig. Det er mindst lige så vigtigt at have fokus på, om forudsætningerne for, at det kan lade sig gøre, er til stede.

Hver tredje hjemløse på herberg har ikke kontakt til en sagsbehandler fra kommunen under opholdet. Det er en udfordring, man bør kigge nærmere på, mener Lars Benjaminsen:

- Det er jo blandt andet denne kontakt, der skal bringe en løsning på vej.

De unge er ikke med
Ifølge rapporten  er de unge mellem 18-29 år dog knapt så tilfredse med opholdet på herberget. Her er 26 pct. er utilfredse med boformen som et sted at være.

Langt de fleste af de unge synes, at de har en god relation til personalet, men de er  mindre trygge ved at være på boformen i sammenligning med de øvrige aldersgrupper.

I de kvalitative interview er der flere af de unge på boformerne, der fremhæver, at de har svært ved at få tiden til at gå og mangler mere meningsfulde aktiviteter i hverdagen, og at det blandt andet kan betyde, at de har svært ved at begrænse et hashmisbrug.

Resultaterne for de unge er dog baseret på forholdsvis få respondenter og skal således tages med dette forbehold, oplyser SFI.

rp