ROSKILDE: Roskilde Byråd vedtog onsdag en lokalplan for nye diger med tilhørende gangstier ved Roskilde Fjord og Værebro Å, så hundreder af beboere i Jyllinge Nordmark sikres mod nye oversvømmelser som ved stormfloden Bodil i december 2013, skriver Roskilde Avis.
V og K med i alt 10 stemmer ønskede at en offentlig gangsti ved Værebro Å blev sløjfet fra projektet og højden på digerne sat ned fra 2,40 til 2,30 meter. Da Bodil var på sit højeste, stod vandet 2,10 meter over dagligt vande i fjorden. 21 medlemmer fra S-SF-R-EL-DF stemte planerne igennem.
Det hele ventes at koste i alt 22,5 mio. kr., hvoraf kommunen betaler lidt over halvdelen, mens borgerne selv skal betale lidt mindre. Ejerne af husene, der nu beskyttes mod oversvømmelser, skal give 20.500 kr. Ejendomme, hvor det kun er adgangsvejen, som skal beskyttes, slipper med 10.250 kr.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.