
HORSENS: Og tendensen med at anbringe børn hos bedsteforældre, mostre eller andre familiemedlemmer vil fremover blive endnu mere udbredt i Horsens Kommune, forudser Tanja Nyborg, sektionsleder i Familie og Forebyggelse:
- Vi har succes med netværksanbringelser. Børnene oplever færre skift, når de bliver anbragt hos deres egen familie, og samtidig får de mulighed for at blive i deres nærmiljø.
Ifølge Hanne Boisen, der er leder af Familiepleje og Tilsyn i Horsens Kommune, skal familien - typisk bedsteforældre eller mostre - være velfungerende for at blive godkendt som netværksfamilie.
- Det altafgørende for os er, at der er en kærlig relation mellem netværksfamilien og barnet, fortæller hun.
- Netværksfamilierne bliver på forhånd grundigt undersøgt, inden de bliver godkendt. Blandt andet skal de kunne reflektere over de problemer, der kan opstå i forhold til de biologiske forældre. Hvad vil bedstemoren for eksempel gøre, hvis datteren pludselig kræver at se sit barn, selvom hun kun har lov til det hver 14. dag under overvågning af en familiebehandler? Netværksfamilien skal desuden gennemgå et grundkursus.
Foto: Der vil blive endnu flere netværksanbringelser fremover, mener Tanja Nyborg, sektionsleder i Familie og Forebyggelse.
tj
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.