HOVEDSTADEN: Over en halv milliard kr. blev i Region Hovedstaden på tre år brugt på ekstravagter. Især sygeplejersker har taget ekstravagter, der giver dem 180 procent oven i timelønnen. Det oplyser Politiken.
For en sygeplejerske, som Politiken har talt med, gav FEA (frivilligt ekstraarbejde)-vagterne en timeløn på rundt regnet 600 kr. Sygeplejersken tjente i en måned ca. 90.000 kr. før skat, hvilket dog var usædvanligt, da der indgik tillæg for at arbejde i weekenden og på et sengeafsnit med covid- 19-patienter samt tillæg fra regeringens vinterpakke til hospitaler.
Andre måneder tjente personen efter eget udsagn mellem 60.000 og 75.000 kr. for typisk 50-60 timers arbejde om ugen. Den normale månedsløn var mere end fordoblet. Frem mod april 2023 vil regionen afskaffe FEA-lønnen, da det er for dyrt.
rmn
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.