Hummelgaard varsler uddybning af lønspørgsmål for velfærdsjob inden valg

Statsminister Mette Frederiksen (S) vil have lønnen til ansatte i den offentlige sektor ind på det politiske bord. Men i søndagens tv-debat på DR1 mellem de tre statsministerkandidater ville hun ikke konkretisere, hvem det er, der kan sætte næsen op efter en lønstigning.

- Jeg skal ikke stå og sige, præcis hvem der skal have højere løn, lød det fra Frederiksen under debatten. For det skal ifølge statsministeren gøres "ordentligt og ansvarligt".

Det vil dog blive uddybet inden næste folketingsvalg, lyder det nu fra beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S).

- Vi kommer da helt klart til at sige mere om både det her, og i øvrigt også alle andre aspekter af den velfærds- og rekrutteringsdagsorden, som vi mener er meget, meget afgørende, at danskerne også tager stilling til, inden de skal sammensætte Folketinget, siger Peter Hummelgaard.

Ubesatte stillinger

Han siger, at det "helt grundlæggende handler om, hvor rekrutteringsudfordringer er størst" i forhold til, hvem der skal have mere i løn.

Dernæst nævner han, at der er en fejlrekrutteringsrate på 46 procent ved sygeplejersker og 44 procent ved social- og sundhedsansatte. Også pædagoger har en høj fejlrekrutteringsrate, nævner ministeren.

Det betyder, at der eksempelvis er blevet rekrutteret forgæves i 46 procent af ledige stillinger for sygeplejersker i en periode fra september 2021 til februar 2022.

- For os handler det ikke om at gøre nogle medarbejdergrupper glade. For os handler det om de borgere, der skal modtage den velfærd og service i den anden ende.

- Hvis vi skal have en stor ligning til at gå op, hvor vi sørger for, at der er nok hænder til at løfte de opgaver, så alle borgere bliver mødt med en høj kvalitet, uanset om de propper deres børn i daginstitutioner, selv skal på sygehuset, eller deres mødre eller fædre er kommet på plejehjem, så er vi nødt til at have alle parametre i spil, siger Peter Hummelgaard.

Af andre parametre henviser beskæftigelsesministeren eksempelvis til, at sygefraværet skal ned, og at der skal bruges mindre tid ved skrivebordene.

Det var i et interview med Jyllands-Posten i sidste måned, at Mette Frederiksen åbnede for at gøre lønnen til et politisk spørgsmål.

Det var en markant melding, i og med at lønnen normalt er lukket land som følge af "den danske model", hvor arbejdsmarkedets parter som udgangspunkt selv står for at aftale løn.

/ritzau/

Korrigeret vi ritzau, at der retteligt er tale om en periode fra september 2021 til februar 2022 - ikke i 2022. Tallene stammer fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.