En stor del af kommunernes overvågningskameraer og droner er produceret af kinesiske virksomheder. Det viser en rundspørge af DK Nyt, som 53 kommuner har svaret på.
Her svarer 47 kommuner, at de bruger kinesiske overvågningskameraer og/eller droner.
Kinesiske overvågningskameraer og droner er dog omgærdet af en bekymring for at de indeholder en såkaldt “bagdør”. En bagdør som betyder, at de kinesiske virksomheder kan tilgå data fra kameraerne og dele det med de kinesiske myndigheder.
- Den her bekymring forstærkes af en konkret lov i Kina, som betyder, at kinesiske borgere og virksomheder er forpligtet til at udlevere data til de kinesiske myndigheder (hvis de bliver bedt om det, red.), fortæller professor i cybersikkerhed ved Aalborg Universitet Jens Myrup Pedersen.
Bekymringen fik sidste år Vejdirektoratet til at udskifte 170 kinesiske overvågningskameraer. Det kunne TV 2 fortælle.
Flere kommuner oplyser i rundspørgen, at de ønsker at udskifte deres kinesiske kameraer. Men det kan hurtigt vise sig at være en stor udgift, fortæller Henrik Brix, It-chef i Favrskov Kommune og formand i foreningen af kommunale IT- og digitaliseringsansvarlige (Kita). Han giver et hypotetisk eksempel med sin egen kommune:
- I min egen kommune har vi flere hundrede overvågningskameraer. Hvis de alle var kinesiske, og det blev besluttet at de skal udskiftes, så skal man bare gange antallet med 4-7.000 kr., som er hvad sådan et kamera cirka koster.
Det kan hurtigt blive en regning i millionklassen.
Risikoen er lille
Til trods for at flere kommuner vælger at udskifte deres kameraer, er risikoen for en såkaldt bagdør meget lille, vurderer både Henrik Brix og Jens Myrup Pedersen.
Alligevel anbefaler Henrik Brix, at kommuner ikke køber kinesiske overvågningskameraer og i det hele taget kinesisk udstyr fremover.
- Hvis der faktisk var beviser for, at der er de her bagdøre i vores overvågningskameraer, så ville det være en helt anden og en meget mere alvorlig situation vi stod i. Men når det er sagt, er det blevet vurderet, at der er en reel risiko for det, og med det in mente, vil jeg sige, at man skal holde sig væk fra kinesisk udstyr.
Bekymringen for en potentiel bagdør vil dog i teorien også være gældende med IT fra ikke-kinesiske producenter, understreger Jens Myrup Pedersen. Derfor er det vigtigt at kommuner tager deres forholdsregler, lige meget hvor i verden kameraerne er produceret.
- Der kan også være sårbarheder i overvågningskameraer fra ikke-kinesiske producenter. Så man kan ikke være 100 procent sikker på, at ens kameraer er sikre, fordi de er produceret af fx en europæisk eller amerikansk virksomhed, selvom der ikke på samme måde er en mistanke om indbyggede bagdøre, som der er med Kina, siger han.
Det er en pointe, som Henrik Brix er enig i.
- Det skaber dog en lidt underlig diskussion. Hvad vil man helst? Overvåges af kineserne eller af amerikanerne? spørger han.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
