HOVEDSTADEN: Torben Dalgaard stopper som direktør for Center for IT og Medicoteknologi (CIMT) i Region Hovedstaden. Han fratræder stillingen efter en gensidig aftale med koncerndirektionen, oplyser regionen.
- Region Hovedstaden har i en årrække løftet sig på den digitale understøttelse af sundhedsvæsenet, men vi ser ind i, at digitale løsninger og teknologi får en endnu mere central placering i sundhedsvæsenet. Derfor er det nødvendigt at se på vores måde at arbejde med digitalisering og udpege nye kræfter til direktørposten, siger regionsdirektør Jens Gordon Clausen.
Torben Dalgaard har været centerdirektør siden 2016 og skal nu prøve noget nyt.
- Efter mere end 12 år i Region Hovedstaden, heraf mere end 10 år i CIMTs direktion og de seneste godt seks år som øverste direktør, er det nu tid for mig at bruge mine kompetencer og min erfaring andre steder, siger Torben Dalgaard.
Stillingen som direktør i CIMT opslås som ledig i det nye år.
rmn
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.