'Jeg skulle være statsminister hvis jeg ville overgå min far'

FAVRSKOV: Med sin far, Aage Frandsen, i Folketinget og med sin mor, Sesse Søgaard, i Aarhus Amtsråd er Søren Frandsen vokset op i et noget politisk aktivt hjem. Netop den politiske opvækst har givet ham en masse erfaringer i bagagen - både i forhold til at skabe sin egen identitet og til at kunne begå sig i byrådspolitik.

Søren Frandsen stillede ved KV17 for første gang op til kommunalvalget som spidskandidat for SF i Favrskov Kommune og fik 168 personlige stemmer. Han fik SF's eneste mandat og overtog rollen som byrådets SF'er fra Bjarne Andersen. 

Hvordan blev du politisk interesseret?

- Jeg er vokset op i en familie, der var meget politisk aktiv. Min far var folketingspolitiker og min mor arbejdede som amtsrådsmedlem for SF i Aarhus. Så det er noget, der ligger lidt i blodet, tror jeg. Jeg blev selv politisk aktiv i SFU, da jeg studerede administration i Aalborg i starten af 00’erne. Deroppe sad jeg også i landsledelsen for SF og stillede faktisk også op som folketingskandidat for partiet oppe i Nordjylland, men blev ikke valgt ind. Så alt det der spin og politiske spil, det har jeg fået rimelig hurtigt lært. Men i takt med, at jeg fik børn, så trappede jeg lidt ned med det politiske arbejde og prioriterede mine børn i stedet.  

Hvorfor valgte du at stille op til byrådet?

- Jamen jeg ville gerne i gang med noget politisk arbejde igen, og jeg havde brug for nogle nye udfordringer. Og da jeg snakkede med min hustru om det, gik det op for mig, at jeg ikke ville kunne være ret længe ad gangen i folketingspolitik. Det gav meget bedre mening med byrådet, da det giver mig arbejdsglæde at kunne løse nogle problemer, og dét kunne jeg netop gøre i byrådet.

Men hvad er det kommunalpolitik versus folketingspolitik kan?

- Byrådspolitik er noget helt andet end folketingspolitik. Da jeg så Villy Søvndal, da han stillede op til regionsrådet, tænkte jeg, at han fejlede helt vildt, fordi han tog retorikken fra Christiansborg med sig ud til regionen, og det går ikke. Det gælder også i kommunerne. På Christiansborg handler det om at blive set, at blive hørt og få sit budskab ud - ikke så meget om, hvilke problemer, du rent faktisk får løst. I byrådet handler det om, hvordan du kan gøre tingene bedre og faktisk får det gjort. Det er meget mere praktisk og langt tættere på den virkelige verden. Og det var også derfor, jeg valgte byrådet.

Hvad tænkte du så, da du blev valgt ind?

- Jamen jeg var rigtig glad. SF havde ikke fået så godt et valg, så det var selvfølgelig lidt ærgerligt, men vi fik et mandat, og det er jeg rigtig glad for.

Hvordan tror du, din hverdag kommer til at forandre sig?

- Den ændrer sig ikke så meget, tror jeg. Eller jo, jeg har mere fokus på min kalender, må jeg sige! Jeg har tre kalendere nu - en privat, en til arbejdet og en til byrådet -, og de skal på en eller anden måde gå op i en højere endhed. Men ellers får jeg bare nogle længere dage, så det er ikke så slemt.

Det er jo din første gang i byrådet. Føler du, at du er på nyt og ukendt land?

- Både og. Jeg er lidt blank på mange af de områder, vi diskuterer. Men igen har jeg en del erfaring i forhold til, hvordan det politiske spil hænger sammen. Altså med argumentation, processerne, spillet mellem forvaltning og byrådspolitikerne og sådan noget. Det har jeg styr på.

Hvordan var det egentlig at vokse op i en så politisk aktiv familie?

- Nogle gange var de meget væk, og det var faktisk også derfor, jeg selv valgte at træde lidt ud af politik, da jeg selv fik børn. Vi havde mange barnepiger i perioder, da jeg var lille, og det var da ikke altid lige rart. Så hvis jeg skal se tilbage med et barns øjne, så var de meget væk, og de var jo ret brugte efter sådan nogle perioder, hvor de havde rejst eller arbejdet meget, så det var også lidt hårdt nogle gange for et barn.

Udover at du har lært det politiske spil at kende, er der så andet du kan tage med dig fra din opvækst i forhold til politikken?

- Jamen jeg fik jo ind fra barnsben af, at man diskuterer tingene. Så vi har altid talt om politik, og mine forældre var meget opmærksomme på, at man skulle tage stilling, tage ansvar og gøre en forskel. Og så var de begge meget ambitiøse, og det har helt klart også smittet af på mig. I mit civilliv har jeg jo også en lederstilling som økonomi- og administrationschef, hvor jeg virkelig føler, at jeg er tilpas og får gjort en masse gode ting.

Din far var jo et rimeligt velkendt SF-ansigt. Er du nogensinde blevet sammenlignet med din far?

- Ja ja, masser af gange! Og på en måde er man jo stolt af sin far og på den anden side, vil man jo også gerne skabe sin egen identitet og position. Jeg har da også mødt en masse fordomme om min far. Nogle gange har det været sådan lidt, at folk tror, at alt hvad min far siger og mener, er det samme som mig. Og samtidig har der også været nogle gange, hvor folk tror, at alt hvad jeg får at vide, får han også at vide. Min far var også mester i det der politiske spil, og han fyldte meget i SF, så det er næsten også en selvfølge, at folk har sammenlignet os, men det har også været lidt irriterende nogle gange.

- Det var irriterende, fordi nogle i SF også syntes han havde for meget magt og for meget indflydelse, og det har jeg så sandeligt også fået at vide mange gange. Der er altid nogle, der har en meget passioneret holdning omkring nogle bestemte politikere. Men det er jo aldrig rart at høre nogen tale grimt om ens forældre. 

Har du nogensinde følt, at du har stået i skyggen af din far?

- Da jeg var yngre, ja. Sådan for 20 år siden var jeg meget bevidst omkring, at hvis mine to ældre søskende gjorde et eller andet før mig, så skulle jeg enten gøre det bedre eller så skulle jeg finde noget andet at lave. Og da jeg så begyndte at være aktiv i politik, så kunne jeg godt se, at uanset hvor jeg gik hen, så havde min far også gået der. Og det var da lidt nogle store fodspor at skulle fylde ud. Jeg skulle nærmest være statsminister, hvis jeg ville overgå min far. Men nu har jeg fået skabt mit eget image med min civile karriere, og den er jeg rigtig glad for. Det er nok også mere blevet mit fundament end politikken.

Betyder det så, at du ikke vil gå i din fars fodspor og komme i Folketinget?

- Jeg skal virkelig ikke i Folketinget! Jeg holder det på det lokale niveau. Nu tager jeg fire år, og så ser vi, hvad der sker! Men byrådspolitik bliver min vej og det er der, jeg skal sætte nogle aftryk. Ikke i Folketinget.

Hvorfor valgte du egentlig lige præcis SF som parti?

- Jeg ville næsten miste min arv, hvis jeg gik ind i et andet parti, tror jeg. Jeg har altid set mig selv som SF’er. Og der hvor jeg syntes, at SF måske lige havde en overkant af højredrejning, der overvejede jeg da også at stemme på et andet parti - jeg gjorde det dog ikke. Men jeg kunne aldrig finde på at melde ind i et andet parti. SF er så meget i mit DNA, og det kommer helt klart fra min opvækst. Men jeg har ikke kun valgt SF, fordi min forældre var i samme parti, men fordi det var dér, jeg følte mig hjemme.

Er der noget bestemt du vil opnå med din tid i byrådet?

- Helt konkret så handler det jo om, at SF gerne skulle blive mere synlige. Vi skulle gerne lige kunne få et mandat til uden så meget hjælp fra de andre partier næste gang. Så ja, jeg vil gerne være med til at synliggøre SF noget mere. Og så er der alle mine mærkesager, som jeg også gerne vil have igennem selvfølgelig.

Hvad glæder du dig mest til?

- At gøre en forskel. At være med til at påvirke systemet i en anden retning og en ny, bedre retning. Så jeg glæder mig nok mest til at få indflydelse på beslutningerne i vores kommune.

Hvad tror du bliver en udfordring?

- Min tålmodighed. Lunten er lidt kort nogle gange. Jeg er ikke så glad for ligegyldig snak, og det er der altså bare nogle gange i politik. Det er lidt som om, at nogle mennesker kommer helt væk fra deres oprindelig pointe og ender i alt muligt ligegyldig snak, og der bliver jeg altså utålmodig. Det kommer til at gå for langsomt, og jeg skal helst have lidt tempo på.

Hvad er det bedste ved din kommune?

- Det bedste er, at det er en kommune med masser af energi og gå-på-mod. Vi er gode til at skabe en masse nye ting, synes jeg.  

Hvad kan gøres bedre?

- Det er nok sammenhængskraften i kommunen. Vi skal blive bedre til at tænke kommunen som en helhed og ikke bare en masse små byer. Vi lider lidt under, at vi ikke har én stor by, som mange andre kommuner har. Og det kan godt blive svært, når vi skal uddele fx kunstgræsbaner til én by, så kan en anden spørge ‘hvorfor får vi ikke også sådan en?’. Så vi skal få det hele til at spille bedre sammen.

Blå Bog:

Fulde navn: Søren Frans Dalgaard Frandsen.
Alder: 40 år.
Erhverv: Økonomi- og administrationschef, Jema Agro. 
Bopæl: Bor i landsbyen Grundfør med sin kone, fire børn og deres hund og to katte.
Udvalg: Arbejdsmarkedsudvalget og udvalget for Teknik og Miljø.