AARHUS: Nu kan folkehusene i Aarhus alligevel tilbyde en billig julemiddag 24. december. Folkehusene meldte ellers tidligere lukket for julemiddag i år, men nu har en privat erhvervsmand dorneret et beløb, som gør det muligt for to af folkehusenes caféer at servere en julemiddag for 100 personer hvert sted ved middagstid d. 24., og derefter vil deltagerne kunne få en madpakke med julepålæg med hjem, oplyser kommunen. Det er til en kuvertpris på 50 kr. med mulighed for at tilkøbe ris a la mande til 22 kr.
- Jeg er rigtig glad for, at det nu er muligt at servere julemad d. 24. december i enkelte af vores caféer. Fra mig skal der lyde både en særlig tak til velgører Claus Møller, men også til byrådsmedlem Peter Sporleder (K), der formidlede kontakten, og til udvalgsformand Anette Poulsen (S), der gjorde os opmærksom på, at der er mange borgere i folkehuset Møllestien, der ville savne muligheden for at købe en juleret den 24. december, siger rådmand for sundhed og omsorg Christian Budde (V).
Folkehusene, et socialt initiativ drevet af kommunen, står hele året for aktiviteter for borgere i Aarhus, og de fleste af dem har caféer som serverer billig mad og har til formål at skabe madfællesskab.
rmn
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.