Kandidatfyring i opløbssvinget

Formelt har det intet som helst at gøre med hovedpersonens KV21-kandidatur, men forbindelsen er der alligevel. I slutpurten op til valgdagen er Martin Henriksen, der vel efterhånden må betegnes som tidligere top-DF’er, blevet afskediget fra sit civile job som partifunktionær for det parti, som han har repræsenteret i Folketinget gennem 14 år, og hvis inderkreds han i årevis var en del af.

Men ikke længere. Hans kontrovers med partistifter Pia Kjærsgaard fik en bemærkning for meget med på vejen. Skønt en indholdsmæssigt ret tam bemærkning blev den alligevel takseret som et brud på partiets mantra om at holde kritik internt. Afskedigelsen fik dog ikke Martin Henriksen til at rette ind, tværtimod var hans vrede i Ekstra Bladet over partitoppens “svinestreg”, “hævn” og “sabotage” udpræget ikke-intern.

Alligevel har han i hvert fald udadtil sit partis opbakning til KV21-spidskandidaturet på Stevns, hvor det på forhånd er vanskeligt at greje, om kontroversen med partitoppen vil trække op eller ned i hans og DF’s valgresultat. Dog, borgmester bliver han nok ikke, men det var han sikkert heller ikke blevet uden balladen. DF’er er han indtil videre stadig.

Det er derimod ikke Steen Jensen i Norddjurs, men da fristen for at ændre kandidatlister er overskredet, står han stadig på stemmesedlen under Dansk Folkeparti. En gammel racismedom kom for dagens lys, og det fik parti og kandidat til i fællesskab at mene, at det nok ikke var så godt for partiet, hvis han blev. Dog først efter at han indledningsvis havde ment, at dommen godt kunne være et plus i hans vælgeres øjne. Det må så vise sig.

Dansk Folkeparti har ligesom sit ophav Fremskridtspartiet ofte måttet finde sig i betegnelsen landsbytosser, og det klæber også i nogen grad til konkurrentpartiet Nye Borgerlige. En ting, partiet selv har været bevidst om og derfor slog bremsen i overfor optagelse af byrådsmedlemmer på flugt fra deres gamle partier.

En af de to første, der slap igennem, var John Pawlik, der forlod DF og blev budt velkommen i NB som “solid” og “erfaren”. Alligevel endte han med at gøre landsbytosse-etiketten aktuel, da han i et radioprogram antydede over for en interviewer, at nogen ville komme efter ham på grund af hans spørgsmål i en sag, John Pawlik helst var fri for at blive mindet om. Til overflod en #metoo-sag, kom det frem et par dage senere, men da var han allerede fortid i Nye Borgerlige. Han står dog stadig som nr. 3 på partiets liste i Vordingborg.

Det samme gælder en anden NB’er, Karsten Thomsen, der overraskende for partiet viste sig at have en voldsdom i bagagen. Også han er nu ude - af partiet, men ikke af stemmesedlen på Langeland, hvor han fortsat står som NB’s nr. 2.

Kun en enkelt kandidat er lykkedes med at overtrumfe fristen for ændringer forud for valgdagen, idet Anders Liljensøe nemlig havde anmeldt sig selv på vegne af Folkebevægelsen mod EU. Han havde dog overset at det, som navnet ellers siger, er et EU-parti, der ifølge sine vedtægter ikke opstiller til andet end EP-valg. Assens Kommune måtte gøre en undtagelse fra ændringsfristen og lave sit valgmateriale om.

I en helt anden boldgade finder vi kandidater, der selv står af, fordi de hellere vil noget andet. Det prominente eksempel denne gang er Kristian Würtz, der skifter fra socialdemokratisk rådmand i Aarhus til direktør for Brabrand Boligforening sammesteds. Også han forbliver på sin plads på stemmesedlen, nr. 4 hos S, men vil opgive pladsen i byrådet, hvis han bliver valgt.

I modsætning til de andre nævnte sidsteøjebliks dropouts en trods alt positiv historie, både for ham selv og også for hans parti. Det slipper med et snuptag for, som det ellers lå i kortene, at skulle vælge mellem Kristian Würtz og Anders Winnerskjold som partiets de facto kronprins i Aarhus.

Den slags kan trække dybe spor, men det slipper S så for. DF og NB kan kun se misundeligt til.