Arbejdsmarkedskommissionen kom i dag med sine forslag til, hvordan vi skaffer den arbejdskraft, der skal til for at sikre velfærden. Det er en gennemarbejdet rapport om et alvorligt emne, som kræver politisk handling.
- Derfor er det ærgerligt, hvis politikerne på Christiansborg på forhånd afviser de mange forslag. Der er behov for at tænde det lange lys og komme med bud på, hvordan vi skaffer den arbejdskraft, der skal til for at bevare velfærdssamfundet, siger KL-formand Erik Fabrin.
- Det er et uafviseligt faktum, at der vil mangle både hænder og penge til at løfte fremtidens velfærdsopgaver. Derfor er der brug for at arbejde videre med Arbejdsmarkedskommissionens forslag - også dem, der kan gøre politisk ondt både hos regeringspartierne og oppositionen, siger KL-formanden.
Også FOA efterlyser reformer. Der er brug for en målrettet indsats overfor langtidssygemeldte og ledige. Men det opnår vi ikke i kommissioner, hvor forslagene bliver udtænkt af teknokrater langt væk fra virkeligheden, mener FOA.
Arbejdsmarkedskommissionen vil ændre på reglerne om dagpengeperioden, førtidspensionen, fleksjobordningen og efterlønsordningen. Men forslagene er ude af trit med den virkelighed, som mange af FOAs medlemmer lever i.
- Jeg synes, at det er dybt problematisk, at regeringens mange kommissioner altid kommer med forringelser for de, der har aller mest brug for hjælp og støtte, siger Mona Striib, næstformand i FOA:
- Vi har ikke brug for reformer, der er udtænkt af teknokrater. Vi har derimod brug for, at arbejdsmarkedets parter sætter sig sammen og finder ud af, hvordan vi kommer ud af både finanskrisen og velfærdskrisen.
cgt
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.