Regeringens lovforslag om konkurrenceudsættelse af affaldsforbrænding er så uspiseligt for kommunerne, at det er tæt på at forpurre de økonomiforhandlinger, som netop er gået i gang.
- Når man forhandler om noget, kan man være rygende uenige om mange ting. Men vi har nogle grundregler, der gælder, og dem forsøger man at bryde her, siger KL-formand Martin Damm (V) til DK Nyt.
Problemet er, der i lovforslaget står, at det vurderes "ikke at være omfattet af DUT-krav", altså kravene om, at hvis regering og folketing gennemfører noget, der giver kommunerne ekstra udgifter, skal de kompenseres økonomisk (Det Udvidede Totalbalanceprincip).
Regeringen har afsat 200 mio. kr. til at kompensere kommunerne for udgifter, når flere forbrændingsanlæg ventes at gå konkurs. Men det reelle tab bliver omkring 4,5 mia. kr. frem mod 2035, skønner regeringen selv "med betydelig usikkerhed" i lovforslaget.
- Hvis man vælger at vedtage lovforslaget, vil det være den skøreste beslutning, der er taget i den tid, jeg har været med i politik. Det kan de fastholde at gøre. Men så skal de også selv betale for konsekvenserne, siger Martin Damm.
- Langt det bedste vil være, hvis de laver beslutningen om. Men som minimum skal de holde kommunerne skadesløse.
Borgmester: Bliv væk
KL bør helt blive væk fra økonomiforhandlingerne, så længe der er lagt op til, at kommunerne ender med regningen, siger Vejles borgmester, Jens Ejner Christensen (V) til Kommunen.dk.
- Det giver ikke mening at skulle gå ind til økonomiforhandlingerne og forhandle en aftale på plads, når vi har en så stor ubekendt faktor for vores økonomi hængende over hovedet, siger han.
Ifølge mediet NB Økonomi truer KL da også med at forlade forhandlingerne. Det er dog en stramning, siger Martin Damm.
- Vi kommer altid, når vi bliver inviteret. Der er ikke noget med, at vi ikke møder op. Men jeg har meget svært ved at se, at vi kan indgå en aftale, hvor det problem ikke er løst, siger han.
- Til næste møde vil vi spørge om dette som det første. Nu er det jo KL's bestyrelse, der i sidste ende giver et mandat til, om vi kan indgå en aftale, men jeg har meget svært ved at se en aftale for mig, hvor der ikke er en løsning, siger han.
DUT-krav
KL har i sidste uge i et brev til finansminister Nicolai Wammen (S) og klimaminister Lars Aagaard (M) fastslået, at det fremsatte lovforslag "indeholder en for KL uacceptabel præmis. Nemlig at en minister direkte kan anvise kommunernes kassebeholdninger som finansieringskilde for konsekvenserne af et lovforslag. Det er i strid med gældende principper, og det undergraver relationen mellem staten og kommunerne".
KL skriver i brevet, at man er i gang med nærmere at "overveje kommunernes juridiske muligheder, men forventer, at regeringen i lyset af bemærkningerne ovenfor revurderer de relevante dele af lovforslaget".
KL har flere gange tidligere gjort opmærksom på kommunernes bekymring, men det har været som at tale for døve øren, siger Birgit S. Hansen (S), Frederikshavn-borgmester og formand for KL's miljø- og forsyningsudvalg, til Kommunen.dk.
Dansk Fjernvarme bakker op
Brancheforeningen Dansk Fjernvarme bakker op om KL's kritik og peger på, at både Klimarådet, tænketanken Concito og flere eksperter har advaret regeringen.
- Regeringen, Moderaterne, Venstre og Socialdemokratiet bør lytte til de mange advarsler og spørge sig selv, om ikke de mange stemmer fra virkeligheden trods alt ikke taler med større troværdighed end regneark og ideologi. Det virker som om, at embedsmændenes mangeårige kamp for at opnå denne konkurrenceudsættelse vejer tungere end saglige argumenter og fakta, siger Kim Mortensen, direktør i Dansk Fjernvarme.
Kritikerne mener, at et forbud mod at importere restaffald til forbrænding måske nok vil forbedre det danske klimaregnskab, men det vil ikke reducere CO2-udledningen globalt, fordi affaldet så blot vil blive forbrændt eller deponeret i andre lande.
Desuden mener de, at forslaget vil udskyde mulighederne for at investere i CO2-fangst, fordi ingen vil turde gå i gang med investeringerne før om fem-syv år, når det er afklaret, hvilke anlæg der overlever.
Ifølge Dansk Fjernvarme vil regningen beløbe sig til adskillige milliarder, som i sidste ende vil skulle betales af forbrugere i de tilfældige kommuner, som ejer de selskaber, der kommer til at gå konkurs.
Om lovforslaget om forbrændingssektoren
- Lovforslaget vil gennemføre den meget omstridte liberalisering af sektoren, som blev aftalt i 2020.
- Landets affaldsforbrændingsanlæg skal omdannes til selvstændige selskaber fra 2025 og derefter konkurrere på kommercielle vilkår om retten til at brænde affald.
- Dermed tager regeringen et opgør med det årtier gamle princip om, at affaldsforbrændingsanlæg skal hvile i sig selv økonomisk. Hidtil har landets kommuner kunne henvise borgere og erhvervsdrivendes forbrændingsegnede affald til sine egne anlæg.
- Ifølge lovforslaget vil den frie konkurrence på området betyde, at forbrændingsegnet affald fremover vil blive behandlet der, hvor det kan gøres billigst, bedst og mest miljørigtigt.
- I lovforslaget forventes det, at kapaciteten i forbrændingsanlæggene vil blive reduceret med 30 procent. Der er afsat en pulje på 200 mio. kr. til at kompensere kommunerne for udgifter ved at lukke forbrændingsanlæg, men det det reelle tab ventes at blive 4,55 mia. kr. frem mod 2035.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
