
Af Jess Bødiker
Kommunerne besluttede i løbet af 2009, at 2.807 socialt udsatte og omsorgssvigtede børn og unge skulle anbringes på behandlingshjem og socialpædagogiske opholdssteder. Det tal er et udtryk for et fald i antallet af anbringelser udenfor hjemmet på 20 pct. siden 2008.
Herunder blev 316 socialt udsatte børn og unge, svarende til 11 pct., anbragt på behandlingshjem og socialpædagogisk opholdssted uden forældrenes samtykke, hvilket skal forståes som det samlede antal af tvangsanbragte børn og unge. Det tal er siden 2008 steget med 2 pct.
I 2008 var 9 pct. af de anbrage børn mellem 0-3 år. Det tal var i 2009 steget med 3 pct. , hvilket svarer til at være tilfældet i 12 pct. af alle kommunale afgørelser om socialpædagogisk indsats uden for hjemmet.
Ankestyrelsen har netop offentliggjort sin årsstatistik for 2009, hvilken blandt andet indeholder ovennævnte info og statistik over kommunale afgørelser om anbringelser på opholdssteder for udsatte børn og unge.
De nye tal vækker bekymring hos både Børnerådet og socialministeren, som i den anledning har udbedt sig en 'god forklaring' på faldet hos de ti kommuner, der har oplevet det største fald i antallet af anbringelser.
Børnerådet har kommunerne under kraftig mistanke for at anbringe færre socialt belastede børn og unge for at spare penge, men det billede kan KL ingenlunde genkende.
Velment råd til KL
Kommunerne har i 2009 brugt 800 millioner kroner mere på indsatsen for udsatte børn og unge i forhold til 2008, så besparelser har der ikke været tale om. Jane Findahl (SF), formand for KLs Børne- og Kulturudvalg, er af den opfattelse, at faldet i antallet af anbringelser dækker over den positive effekt af nye kommunale tiltag og initiativer, som har medført betydelige forbedringer for de udsatte børn og unge.
Jane Findahl mener sig i øvrigt i stand til at antage/konkludere, at Ankestyrelsens statistik for 2009 kan og skal tages som et udtryk for, at ikke mindst de ti kommuner, som har oplevet det største fald i antallet af anbringelser, herunder ligeledes i relation til både længerevarende- og kortvarige anbringelsesforløb for utilpassede unge, har igangsat flere spændende tiltag - som forbedring af kommunernes forebyggende indsats og nye lokale tiltag, som børnecentre og familiebehandling.
Med relevans for socialministerens ønske om en god forklaring på faldet i antallet af anbringelser udenfor hjemmet - Vil Århus Konsulenterne være socialministeren taknemmelig, hvis hun ved samme eller lignende lejlighed vil videreformidle følgende velmente til KL:
Postulat uden dokumentation
Århus Konsulenterne vil tillade sig at postulere, at et givent postulat først ophører med at være et postulat i det tilfælde at det pågældende postulat kan bakkes op af den nødvendige dokumentation for at sandsynliggøre, at der ikke alene er tale om et postulat.
Århus Konsulenterne vil på den baggrund tillade sig at postulere, at i det tilfælde, KL kan bakke ovennævnte postulat op med den nødvendige dokumentation for at sandsynliggøre, at der ikke alene er tale om et postulat, så vil Århus Konsulenterne ikke afholde sig fra at postulere, at KL fremover kunne undgå at efterlade det indtryk af gældende praksis for indsats, at 'KL gætter og holder den 'grimasse', der vurderes passende ind i den konkrete situation og sammenhæng'.
Hvis det mod forventning skulle vise sig at væres tilfældet, at de politiske 'fritidseksperter' i KL har ret med hensyn til baggrunden for faldet i antallet af anbringelser udenfor hjemmet, skal der hermed forlods gives en uforbeholden undskyldning for at foretage og formidle den vurdering, at KLs konklusioner ikke umiddelbart fremstår som værende foretaget på et socialfagligt kvalificeret og troværdigt grundlag.
Faglig konsulent i Århus Konsulenterne, Jess Bødiker
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.